Ungdomsbevægelse bag aktion mod VUC-kampagne:

Til kamp mod masseindvandring med aktivisme og ghettolotteri

Generation Identitær gjorde sig bemærket med en aktivistisk happening som modsvar til en kampagne fra VUC Lyngby. Kritikere kalder bevægelsen nynazistisk og fascistisk. Det Grønne Område har talt med bevægelsens talsperson, som er vokset op i Virum

Af
Mikkel Brøgger Petersen

I en skinnende, bordeaux-farvet jakke indtager en studievært fortovet på Ørestaden flankeret af en smilende kvinde, der står klar til at dreje lotterihjulet.

“Mine damer og herrer, træd nærmere, træd nærmere. Nu har du nemlig chancen for at vinde i det store ghettolotteri. Uanset om du har lyst til at være med eller ej, kommer du til at deltage, for vi deltager alle, og der er absolut ingen vindere,” lyder det fra en skrattende megafon.

Skift så scenen til det indre København, hvor et par smilende luftkaptajner og stewardesser uddeler boarding pass til rejser til det solrige Syrien til de forbipasserende. Det er underforstået, at det ikke er tur-retur.

Og så slutter vi af i Lyngby, hvor plakater af en smilende kvinde med hijab får overstreget budskabet 'Din uddannelse - din fremtid' og bliver til 'Islamisering - din fremtid?'.

De tre ovenstående happenings er eksempler på den form for aktivisme, som den indvandrerkritiske højrefløjsbevægelse for unge, Generation Identitær, står bag.

Men hvem er gruppen? Og hvad står den for? Det Grønne Område har talt med talsperson for gruppens danske afdeling, Aurelija Aniulyte, som flyttede med sin familie til Virum i 2000.

Patriotiske unge

Hun giver denne karakteristik af bevægelsen:

“Vi er en del af en paneuropæisk, patriotisk ungdomsbevægelse. Vi er ikke et politisk parti. I stedet for arbejder vi for at flytte den kulturelle ramme, som den politiske diskussion foregår inden for, fordi det har ikke været muligt at tage en ordentlig diskussion om masseindvandring. Vores formål er at bevare og forsvare dansk og europæisk etnokulturel identitet,” siger hun og fortæller, at begrebet etnokulturel identitet er centralt for at forstå bevægelsen. Etnokulturel identitet betyder, at identitet er en på én gang dynamisk og kontinuerlig størrelse baseret på kultur og etnicitet.

“Vi mener ikke, at man kan adskille kulturen fra det folk, som har skabt den. Hvis der sker en befolkningsudskiftning, så vil Danmark ikke være det samme, for så kommer folk med en anden kultur. Vi mener ikke, at én kultur er bedre end en anden. Vi vil blot forsvare den kultur, vi har i Danmark, fordi den er vores,” siger hun.

Medlemstallet vil hun ikke angive præcist, fordi bevægelsen bliver udsat for chikane og overvågning fra den yderstre venstrefløj. Hun siger dog, at det er mere end 20 og mindre en 200. Bevægelsens danske afdeling består generelt af højtuddannede unge fra middelklassen, fortæller hun, og man har udover afdelingen i København nu også har åbnet afdelinger i Aarhus og Odense.

Råbte racist

Aurelija Aniulyte og hendes forældre flyttede til Virum fra Litauen i 2000. I modtagerklassen på Fuglsanggårdsskolen så hun allerede en forskel på de forskellige kulturer, som har været med til at danne det syn på kultur, som hun har i dag.

“Jeg kan tydeligt huske, at det var piger fra Belgien, Island og nogle ambassadørbørn, og så var resten af klassen overvejende fra Irak, Somalia og andre lande. Jeg var der kun i et halvt år, for jeg lærte hurtigt sproget, men vi havde næsten ikke klasseundervisning, for det var ikke til at få alle til at sidde stille. Der var især én dreng, som råbte 'racist', når han blev bedt om at sidde stille. Så jeg gik ned på biblioteket,” siger hun.

Benægter ikke sin fortid

Aurelija Aniulyte har altid interesseret sig for samfundet, men var aldrig stødt på et parti, som repræsenterede hendes holdninger. Indtil hun fik øjnene op for Generation Identitær.

“Det er både intellektuelt, fysisk aktivitet, æstetik og et fællesskab, så det ramte alle punkterne. Det er en bevægelse, som har fokus på en ægte patriotisme. Motivationen er kaldet til sit eget folk. Det er en ny måde at forholde sig til sin identitet på. Man benægter ikke sin fortid, men man sidder heller ikke fast i den,” siger hun.

En anden ting, som ofte fremhæves, når Generation Identitær beskrives, er deres evner til at udnytte de sociale medier med æstetisk flotte videoer af høj kvalitet. De tre eksempler fra denne artikels indledning bygger på videoer fra bevægelsens Facebook-side.

Videoerne fra de udenlandske afdelinger af Generation Identitær virkede også tillokkende på Aurelija Aniulyte.

“De havde gode virkemidler, som kan gøre en forskel. Man bruger aktionsformer, som deles på de sociale medier, og som taler sig ind i den igangværende debat, og man gør det med overskud og rigtig høj kvalitet. Jeg har selv en æstetisk baggrund, så det taler til mig, at det er velproduceret og med blik for detaljerne,” siger hun.

Nynazistisk og fascistisk

Bevægelsen tager afstand fra fascismen. Alligevel er den af kritikere blevet kaldt alt fra nynazistisk og højreradikal til en slags ulv i fåreklæder.

I en kronik i Information skriver Charlie Emil Krautwald, der forsker i radikal, politisk aktivisme og er tidligere medlem af Socialistisk Ungdomsfront, at Generation Identitær er en sørgelig gentagelse af den raceideologiske højrefløjs forsøg på at rebrande fascismen som progressiv, som det er tilfældet gennem de seneste 50 år.

Han mener, at man blot har erstattet folk og race med kultur og etnicitet, og at der reelt fortsat er tale om raceadskillelse.

“Ikke-vestlige indvandrer kan spise nok så mange frikadeller, tale nok så perfekt dansk og gå nok så meget i kirke. I de identitæres øjne bliver de i kraft af deres etniske oprindelse aldrig europæere,” skriver han.

Velintegrerede indvandrere

“Vi tager afstand til fascismen, og vi bruger ikke begreber som race eller raceideologi. Vi har ingen forestilling om en dansk race, men det er ret tydeligt, at der findes distinkte etniciteter. Nogle ser det som radikalt at bruge det ord, og derfor er det vigtigt at nævne, for det er svært at tale om verden, hvis man ikke kan nævne etnicitet. Den yderste venstrefløj vil høre det som racisme, men det er ikke dem, vi taler til. Vi taler til midten af det politiske spektrum. Og de kan godt skelne, hvad vi mener,” siger hun.

“Jeg har mødt masser af søde og velintegrerede indvandrere. Men når de er så mange, så træder kulturen i karakter. Vi er ikke imod indvandring. Men med den måde, som integrationen er håndteret på, så svigter vi dem, som gerne vil være en del af samfundet. Dem, der råber højst, får lov at dominere, for det er jo dem, som ikke kan lide vores samfund, som fylder mest, fordi de ikke giver sig. Og fordi vi ikke har fokus på egen kultur, som selvfølgelig skal være dominerende i Danmark, så giver vi mest plads til dem, der er dårligst integreret,” siger hun og tilføjer:

“Integration handler om proportioner. Den nuværende masseindvandring er en uholdbar situation. Dem, der frivilligt er rejst herop, må gerne rejse igen, for det tyder på, at de ikke bryder sig om vores samfund. Det kræver, at vi ser den danske kultur som den ledende kultur, og selvfølgelig skal den være det i Danmark.”

Publiceret 08 June 2018 11:45

SENESTE TV