Indbrud i flere biler i pinsen:

Biler brudt op og udsat for hærværk

Nordsjællands Politi melder om mange indbrud i biler begået i løbet af pinsen. Også i Lyngby

Af
Anne Dahl Kristensen

Flere borgere er i løbet af weekenden mødt op til en bil, der enten har været udsat for hærværk eller hvorfra der er sket tyveri. Tendensen har været gældende flere steder i Nordsjællands Politikreds i løbet af pinsen.

Blandt andet er det gået ud over en norsk indregistreret BMW, der mandag mellem kl. 12 og 13.20 holdt parkeret på Nybrovej. To ruder er blevet knust, og fra bilen er der stjålet en sort skindtaske, der indeholdt en iPhone 5S, noget medicin og en sort skindpung med personlige papirer.

Mandag mellem kl. 12-1646 gik det også ud over en varebil, en sort VW Transporter, der holdt parkeret i parkeringskælderen under Lyngby Storcenter.

Ligeledes måtte en borger se begge sine biler udsat for hærværk. Det skete, da de holdt parkeret langs kantstenen på Vangeleddet i Virum i tidsrummet mellem fredag kl. 17.50 og lørdag kl. 8.30. Der var tale om to biler af mærket Volvo, som begge havde fået sparket sidespejlet i stykker.

Publiceret 24 May 2018 11:00

SENESTE TV