Dyreheavegård - Sofia Osmani:

“Bogen er et partsindlæg - ikke en objektiv fortælling”

Borgmesteren forholder sig til de alvorlige anklager om hendes påståede utidige indblanding i en sag om hestefolde i bogen ’Kampen om Dyrehavegård’. Hun afviser, men vil have Statsforvaltningen til at vurdere anklagerne om kommunens håndtering af en mange

Af
Lars Schmidt

Allerede i retssagen om Dyrehavegård blev borgmester Sofia Osmani og forvaltningen præsenteret for de påstande om utidig og ulovlig indblanding i en sag om opsigelse af ridefolde på Dyrehavegård, som bogen 'Kampen om Dyrehavegård beskriver indgående.

Der er tale om påstande, som kommunalforsker Roger Buch mener er så alvorlige, at kommunen bør handle på dem.

Og det gør kommunen så nu.

Sofia Osmani fortæller i et skriftligt svar til Det Grønne Område, at kommunen vil bede Statsforvaltningen om at kigge på den del af anklagerne, der omhandler mangelfuld udlevering af aktindsigter i Dyrehavegårdsagen.

Borgmesteren har fået forelagt de udtalelser, som Roger Buch er kommet med til Det Grønne Område.

Læs her kommunalforsker Roger Buchs kommentarer til sagen

“Som jeg læser svarene, tager Roger Buch netop det forbehold, der hedder 'hvis det der står i bogen, er det korrekt'. Men bogen er et partsindlæg – ikke en objektiv fortælling. Mange af de samme påstande, som fremkommer i bogen, er også blevet præsenteret i retssagen. Fra kommunens side mener vi derfor, at vi allerede har svaret og forklaret sagens rette sammenhæng,” siger Sofia Osmani til Det Grønne Område.

Det Grønne Område har fremsendt en lang række spørgsmål i sagen til både hende og viceborgmester Simon Pihl Sørensen. Spørgsmål omhandlende deres ageren i sagen om hestefoldene på Dyrehavegård.

Simon Pihl Sørensen ønsker ikke at svare eller på anden vis medvirke i artiklen, men henholder sig til borgmesterens svar, skriver han i en sms.

Ideen

I bogen beskyldes borgmesteren for at have været med til at fostre ideen om, at de hesteejere, som blev opsagt på Dyrehavegård, skulle have mulighed for to græsningsarealer på Dyrehavegård.

Læs her Det Grønne Områdes artikel om de beskyldninger, der rejses imod Sofia Osmani

-Kan du bekræfte, at du har været med til at fostre ideen om en sommer- og vinterfold på Dyrehavegård?

“Mit kendskab til Dyrehavegårds marker, foldfordelinger med mere rækker desværre ikke til, at jeg kan fostre en sådan idé. Jeg husker det som et ønske fra Hvidegaarden og Dyrehavegårds Rideklub og har helt generelt den holdning, at vi skal sikre, at så mange heste i området som muligt har gode foldforhold. Et synspunkt, der er uafhængigt af Dyrehavegård,” svarer Sofia Osmani.

Mødet

Ifølge bogen fortæller Osmani og Pihl Sørensen på et møde på rådhuset hesteejerne, at opsigelsen af jorderne på Dyrehavegård vil blive effektueret så hurtigt som muligt. De fortæller, at der vil blive meldt en politisk beslutning ud, og det vil ske allerede i den efterfølgende uge.

-Kan du bekræfte, at du har deltaget i det møde, og du har fortalt ovenstående til hesteejerne?

“Jeg kan bekræfte, at der har været afholdt møde, at der på mødet blev udtrykt ønske om foldareal og, at vi lovede at undersøge mulighederne. Jeg kan dermed ikke bekræfte, at der blev stillet foldareal i udsigt. Mødet blev afholdt efter ønske fra Dyrehavegårds Rideklub, der på det tidspunkt var en lokal forening under folkeoplysningsloven. Jeg holder også møder med tennisklubber, fodboldklubber med mere, hvis de har behov for det,” svarer borgmesteren.

-Har du personlige eller politiske relationer til de fire navngivne hestejere?

“Som jeg også fremførte i retssagen, kendte jeg ikke de omtalte personer forud for Dyrehavegårdsagen, og jeg har hverken før, under eller efter sagen haft andet end et professionelt forhold til dem. Mit forhold til dem er dermed ikke anderledes end mit forhold til for eksempel lokale grundejerforeningsformænd, bestyrelsesmedlemmer i en andre sportsklubber, skolebestyrelsesmedlemmer og lignende, som jeg møder gennem mit politiske hverv, fritidsinteresser og lignende.”

En fire år gammel sag

11. februar 2014 meddeler direktør Ulla Agerskov til hesteejernes repræsentant, Nina Dencker, at kommunen ifølge ”en nærmere juridisk vurdering” kun kan bruge en bestemmelse om at opsige jorden, hvis kommunen selv skal bruge arealet til egne kommunale formål. Og det er en privat hesteejers behov for fodareal ikke, fastslår Ulla Agerskov i bogen.

Hun forklarer Nina Dencker, at eneste mulighed er, at kommunen forhandler sig til en frivillig arealafståelse med forpagteren af Dyrehavegård.

-Bliver du på dette tidspunkt orienteret om udviklingen af sagen som beskrevet ovenfor?

“Vi taler om en fire år gammel sag, der på ingen måde var topprioritet for mig som nyvalgt borgmester. Du skal huske på, at jeg på det tidspunkt har siddet under to måneder i jobbet og har en hel del, jeg skal forholde mig til. Om - og hvordan - jeg blev orienteret, husker jeg ganske enkelt ikke.”

Læs her historien om, at Dyrehavegårds forpagter nu lægger sag an imod kommunen

Husker ikke

Ved udgangen af februar 2014 varsler Ulla Agerskov telefonisk forpagteren, at kommunen senere samme dag vil opsige nogle foldarealer. Forpagteren får en opsigelse, der skal træde i kraft tre måneder senere.

Beslutningen om opsigelsen af jorderne gør en repræsentant for islænderfolket på Dyrehavegård vred, for islænderhestene står til at miste et foldareal, de hidtil har brugt. Repræsentanten søger aktindsigt i sagen.

I begyndelsen af marts 2014 skriver Ulla Agerskov til Sofia Osmani og kommunaldirektør Søren Hansen, at hun tror, at det bliver nødvendigt at trække opsigelsen tilbage.

-Kan du bekræfte dette, og hvilke overvejelser gør du dig dér?

“Jeg husker ikke, hvem der har sagt hvad hvornår. Jeg ved, at vi undervejs i forløbet drøftede, til hvilke formål en opsigelse kunne finde sted, herunder hvordan der var opsagt jord til forskellige formål under den tidligere forpagter – for eksempel til en fåregræsserforening.”

“En rigtig l...sag”

3. marts 2014 skriver Ulla Agerskov til vicekommunaldirektør Birger Kjer Hansen og fralægger sig ansvaret i sagen. Det er i hvert fald bogens fortolkning. Det bakkes op af den afbildede emailkorrespondance i bogen.

Ifølge bogen ”sender hun aben videre til borgmesteren”: ”… men borgmesteren og ØK gjorde den til en beslutningssag, hvor de gør brug af opsigelsesretten. Uanset vores advarsler. Det kan ØK vel ikke gøre alene, men må forelægge dette for KMB, uanset vi allerede har gjort det. Det er en rigtig l…sag,” skriver Ulla Agerskov.

-Er du bekendt med denne korrespondance, og valgte du at sidde advarslerne fra forvaltningen overhørig?

“Jeg har først set korrespondancen flere år efter. Hvad Ulla har ment, må I spørge hende om. At Dyrehavegårdsagen er en rigtig dum sag, er dog noget, jeg tror, vi alle på rådhuset er enige om. Den har været både tidskrævende og ubehagelig - men det har ikke noget med fordelingen af foldarealer at gøre.”

Mangelfuld aktindsigt

Islændergruppens repræsentant får sin aktindsigt, men den er mangelfuld, viser det sig. Hun har ikke fået alt udleveret, kan man læse i bogen.

Ifølge akter, som en whistleblower har lækket, mangler den officielle aktindsigt alt det materiale, der kan bekræfte, at Sofia Osmani, Simon Pihl Sørensen og Ulla Agerskov har lovet fire hesteejere to græsarealer på Dyrehavegård.

-Hvordan har du det som borgmester med, at der her sås tvivl om, at I udleverer det, som I skal, i aktindsigter?

“I min tid som borgmester har alle papirer i sagen været tilgængelige i 10 ringbind i print på rådhuset, så enhver politiker – uanset om de var for eller imod udbuddet - har haft adgang til dem,” svarer Sofia Osmani:

“I forhold til eksterne aktindsigter er det en ren juridisk vurdering, og jeg har hverken i denne eller andre sager blandet mig. Jeg har derfor bedt forvaltningen redegøre for forskellen i de to aktindsigter. Som det fremgår af deres svar, er der saglige grunde og hensyn bag besvarelsen af begge aktindsigter. Begrundelser, som jeg nu vil bede Statsforvaltningen vurdere, således at vi én gang for alle kan få klarlagt, om forvaltningens skøn har været rimeligt.”

Forvaltningens svar

Sofia Osmani har - som hun siger - bedt forvaltningen redegøre for aktindsigterne. Forvaltningen skriver:

“Ved gennemgang af de fremsendte dokumenter må det konstateres, at Det Grønne Område har fået aktindsigt i væsentligt flere dokumenter end Anne Wallberg (repræsentanten for islænderhestene, red.). Årsagen hertil er dog, at Anne Wallbergs anmodning er fremsat på et tidspunkt, hvor kommunen lå i forhandlinger med forpagteren om arealer og folde, og hvor det - på det tidspunkt – ville have været skadelig for kommunens forhandlingsposition, såfremt Anne Wallberg havde fået aktindsigt i korrespondancen med forpagter.”

“Der er næsten fire år mellem de to anmodninger, hvorfor der er en mængde oplysninger og hidtil lukkede dagsordenspunkter, der ikke længere havde behov for at blive holdt fortrolige ved Det Grønne Områdes aktindsigtsanmodning.”

“Det er således forvaltningens vurdering, at Anne Wallbergs aktindsigtsanmodning har været korrekt behandlet af forvaltningen, idet forvaltningen må efterlades et vist skøn over, hvilke dokumenter der i forhandlingsøjeblikke på udelades i en sådan henvendelse.”

Spekulativt

27. marts 2014 tager Sofia Osmani ifølge bogen sagen op i kommunalbestyrelsen, hvor hun vælger at se bort fra advarsler om, at der ikke er juridisk dækning i opsigelsen, og i stedet foreslår, at opsigelsen fastholdes. Forslaget stemmes ned med 9 stemmer for og 11 (C+S minus Finn Riber) imod. Opsigelsen fastholdes ikke.

“Det er jo bogens udlægning, og den kan jeg ikke genkende. Som jeg forstår det, er påstanden fra Mette Rosbjerg (bogens forfatter, red.), at et mindretal i kommunalbestyrelsen den 27. marts 2014 havde en intention om at gøre noget, der måske var i strid med kontrakten. Jeg må indrømme, at jeg finder det en anelse spekulativt,” siger Sofia Osmani:

“Da sagen behandles, er forvaltningens vurdering, at opsigelsen måske er i strid med kontrakten. Om det forholder sig sådan, ved vi dog stadig ikke. Der er tidligere sket opsigelse af jord til fordel for både får og heste, og vi kan som kommune have en legitim interesse i at sikre heste i området til gavn for lokale folkeoplysende foreninger og kulturhistorien i og omkring Dyrehaven,” forklarer hun - og slutter:

“Det var dog klart for enhver, der deltog i sagens behandling, at der var en procesrisiko – en procesrisiko hvert enkelt medlem har vejet op imod kommunens interesser. Såfremt et flertal havde ønsket at opretholde opsigelsen, ville vi naturligvis have fået spørgsmålet belyst yderligere, inden opsigelsen blev effektueret. Nu var der bare ikke et flertal, og dermed blev det ikke aktuelt.”

Publiceret 16 May 2018 09:15

SENESTE TV