Dyrehavegård:

Finn Ribers stemme fik Osmanis forslag til at falde

Skulle han kunne se sig selv i spejlet, var kommunalpolitikeren Finn Riber Rasmussen (S) i 2014 nødt til at stemme imod borgmester-forslag om at opsige jord på Dyrehavegård

Af
Mikkel Brøgger Petersen

Da kommunalbestyrelsen 27. marts 2014 skulle stemme om borgmester Sofia Osmanis (K) forslag om, at opsigelsen af dele af Dyrehavegårds folde fastholdes, blev den afgørende stemme givet af Finn Riber Rasmussen (S). Og han stemte imod sit parti – og imod borgmesterens forslag.

Han, der sad i kommunalbestyrelsen indtil nytår, fortæller til Det Grønne Område, hvorfor han stemte, som han gjorde.

“Hvis man som forpagter skal kunne stå model til, at hvis der er uoverensstemmelser med hesteejerne, så kan de bare tage jord med, så kan du ikke drive virksomhed. Jeg var dybt overrasket over forvaltningens indstilling, som anbefalede, at man sagde ja. Jeg sagde til partiet, at jeg kunne ikke acceptere det, og hvis jeg skulle kunne se mig selv i spejlet, så blev jeg nødt til at stemme imod,” fortæller han.

Allerede inden afstemningen havde han gjort klar over for partiet, hvad hans intention var.

“Det blev ikke modtaget specielt godt. De mente, at vi skulle følge forvaltningens indstilling, men jeg sagde, at så kunne jeg ikke holde mig selv ud,” siger han og tilføjer:

“Det var en glæde for mig, at Carsten Valentin vandt retssagen.”

Stærk mod svag

En anden af dem, der stemte imod Sofia Osmanis (K) forslag, er Peter Broen (LA), som på mødet var stedfortræder for Anne Jeremiassen. Han fortæller om de overvejelser, som Liberal Alliance gjorde sig.

“Liberal Alliance og jeg personligt har aldrig haft en aktie i føljetonen om Dyrehavegård. Hvad LA derimod har en aktie i, er, at den kommunale forvaltning og kommunalbestyrelsen er fair og objektiv, især når – som i mange andre sager – der er tale om kommunen over for en borger – en stærk mod en svag. Det pågældende punkt på kommunalbestyrelsesmødet var omstridt, og fløjene var de sædvanlige, som det også fremgår af referatet. Det kom frem på kommunalbestyrelsesmødet, at kommunens advokater var betænkelige ved beslutningen om at fratage forpagtet areal fra Dyrehavegård. Når der er en sådan tvivl, så skal tvivlen komme borgeren til gode, især når der er tale om meget indgribende beslutninger. Eftertiden har vist, at kommunen har gået for hårdt til værks i Dyrehavegårdssagen. Derfor fortryder jeg ikke, at vi satte hensynet til borgeren højest dengang,” siger han til Det Grønne Område.

Er selv gårdejer

Finn Riber Rasmussen har selv gården Søgaarden i Lundtofte, og han frygtede, at et ja til forslaget kunne starte en tendens.

“Jeg havde det tættere inde på kroppen, for jeg har Søgaarden, og jeg forestillede mig, at hvis det blev en trend, så risikerede også jeg at komme til at mærke det på et eller andet tidspunkt,” siger han.

Han fortæller om ligheder og forskelle mellem Carsten Valentins og hans egen aftale med kommunen.

“Jeg lejer hestebokse ud, og ét af vilkårene er, at der skal være folde, som hestene kan gå på. Jeg skal sørge for, at de står til rådighed, ligesom Carsten Valentin skal. Hvad foldene angår, så har vi ens vilkår,” siger han og fortsætter:

“Men kommunen kan blande sig meget mere i hans drift end min, fordi han også forpagter gården. Han kan ikke bare bygge om i stalden og ændre på tingene på samme måde, så der er han mere hæmmet. Hans udvikling af forretningen er meget styret af kommunen.”

Og så er der én anden ting, som de to gårdejere er enige om:

“Hvis utilfredse hesteejere kunne flytte over på en anden gård og tage jord med, så kunne man ikke drive forretning,” siger Finn Riber.

Publiceret 16 May 2018 17:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV