Dyrehavegård-forpagter på vej med retssag mod kommunen:

"Jeg ønsker ikke at slås, men jeg har ikke noget valg"

Forpagter Carsten Valentin, der i præcis fem år har kæmpet med Lyngby-Taarbæk Kommune, går nu rettens vej for at få den erstatning, han mener at have krav på - og som kommunen pure har afvist at ville betale

Af
Lars Schmidt

Kampen om Dyrehavegård fortsætter.

I efteråret afviste Lyngby-Taarbæk Kommune erstatningskravene fra forpagter Carsten Valentin; krav på hhv. 500.000 kroner og 3,6 mio. kroner.

Siden da har Valentin overvejet sit næste træk. Og det træk bliver, at han vil gå rettens vej for at få det, han mener, at han har krav på fra kommunen.

Det bliver således den tredje retssag, der er i kølvandet på forpagterskiftet i 2013. Et forpagterskifte, der kastede et stort drama af sig. Et drama, som ser ud til at fortsætte i det uendelige.

For Carsten Valentin har ikke tænkt sig at give op. Ikke noget med at opsige aftalen med kommunen og så flytte væk fra Dyrehavegård for at få fred.

Det siger han i et interview med Det Grønne Område:

“Jeg har ikke noget ønske om, at slagsmålet skal fortsætte. Jeg ønsker ikke at slås. Men jeg har ikke noget valg – andet end at stikke halen imellem benene og gå min vej. Men det er jo ikke noget valg,” siger han.

Spidsen af en jetjager

Dyrehavegårdsagen, der nu har varet i mere end fem år, har kostet Carsten Valentin penge. Mange penge, fortæller han. Det er de penge, han ønsker at få ind igen. Selv om kommunen stiller sig på bagbenene.

Han søger erstatning for tabt indtjening, for manglende økonomiske muligheder for modernisering af gården, for omkostninger til juridisk assistance og for tort.

“Det har kostet mig spidsen af en jetjager at køre de første to retssager,” siger han:

“Kommunen har afvist mit erstatningskrav. Derfor ser jeg ingen anden mulighed end at rejse en sag mod kommunen. Det bliver jeg jo nødt til. Det har kostet mig så ufatteligt mange penge at være forpagter på Dyrehavegård.”

“Jeg kom ind med en negativ egenkapital. Alene på boksleje har jeg et direkte tab på 750.000 kroner. Jeg har brugt tæt på én mio. kroner på advokater og rådgivere. Jeg er ene mand oppe imod en af landets dygtigste advokater, en hel forvaltning og magthavere, som har gjort alt for at få skovlen under mig,” siger Carsten Valentin til Det Grønne Område.

Går ikke konkurs

Valentin er ikke på konkursens rand, understreger han. Men der er ikke meget at rutte med:

“Det er ikke, fordi jeg går konkurs. Men når du ikke har det flow i likviditeten, der skal til for at drive gården ordentligt, bliver det jo svært. Så er du hele tiden bagud på alting. Der er ting, jeg selv roder med, som jeg ikke nødvendigvis selv skulle. Der er ting, der ikke bliver gjort. Der er en udvikling af forretningen, som ikke er kommet til at ske,” fortæller han:

“Da kommunen satte gården i udbud, var det med en opfordring til at udvikle stedet her. Men det har de gjort alt for at forhindre. De projekter, jeg har søgt om, bliver syltet. Det bliver de stadig. Forholdene for islænderne var allerede dårlige dengang. Nu er det værre, og det mister jeg også kunder på.”

“De fem år, jeg har brugt på at slås med kommunen og borgmester Sofia Osmani, og de penge, jeg har brugt på sagen, får jeg aldrig ind igen. Jeg er afskåret fra at investere i gården og kan bare hutle mig igennem de sidste fem år.”

Carsten Valentins 10-årige forpagtningskontrakt ophører 30. april 2023. Om præcis fem år.

Ramt på psyken også

Det er ikke kun pengepungen, Carsten Valentin er blevet ramt på. Da den største af de hidtidige to retssager blev afsluttet for lidt over et år siden - til Valentins fordel - gik han helt ned med flaget.

Han lægger ikke skjul på, at kampen om Dyrehavegård har tæret på ham også psykisk:

“Det har tæret helt vildt psykisk. Efter retssagen for et år siden kunne jeg ikke mere. Jeg gik helt i sort, klappede fuldstændigt sammen. Jeg var forberedt på det. Det blev bare værre, end jeg havde regnet med. Jeg var tømt for energi, for livsglæde. Glæden over at have vundet retssagen havde jeg ikke,” fortæller han:

“Jeg tog et ordentligt dyk. Jeg kunne lige mande mig ud på traktoren og sørge for foder til hestene. Så gik det lidt opad, men så kom et dyk, der var endnu værre end det første. Der kom også et tredje dyk. Det varede helt fra juli og frem til efteråret sidste år.”

Undervejs blev Carsten Valentin ordineret piller af sin læge. Dem tog han kun fem af, fortæller han:

“Jeg spiste i alt fem piller, og så tog jeg løbeskoene på. Jeg har løbet det væk. I dag har jeg det fint nok, men jeg er frustreret over situationen.”

Privatlivet

Carsten Valentins privatliv har også lidt under Dyrehavegårdsagen, fortæller han:

“Det er altid svært at sige, hvad det præcis har kostet på privatkontoen. Men det har da kostet. Jeg var blevet skilt, lige inden jeg flyttede ind på gården. Det har været fuldstændigt umuligt at skabe et nyt forhold under de her betingelser. Jeg har to dejlige børnebørn, jeg først nu er begyndt se noget til. Tidligere havde jeg ikke overskuddet. Mine børn er heldigvis selvkørende,” siger han og understreger, at han på ingen måde ønsker medlidenhed:

“Jeg hader, når folk begynder at ynke mig. Jeg duer ikke til den medlidenhed. Sådan en type er jeg ikke. Jeg er nøgtern omkring sådanne situationer. Er der noget, man kan gøre noget ved, så lad os gøre noget ved det. Alt andet lader jeg fare. Jeg gider ikke bruge tid på ting, jeg ikke kan gøre noget ved. Det nytter jo ikke at blive sur, hvis det regner.”

Jorde et andet menneske

Carsten Valentin føler stadig, at han kan gøre noget for at få de penge tilbage, som han har tabt. Det er derfor, han fortsætter kampen:

“Jeg har ikke lyst til at kalde det for en kamp. Det er en naturlig konsekvens af, hvad jeg har været udsat for. Man kan ikke bare gøre det, man har gjort, uden at det har konsekvenser. Man skal ikke bare jorde et andet menneske, bare fordi man kan,” siger han.

- Stopper det nogensinde?

“For mig stopper det, når der ikke længere er noget at gøre. Jeg kæmper ikke en kamp, som er uvindelig,” svarer Carsten Valentin.

- Hvorfor ikke bare opsige kontrakten og flytte fra gården?

“Det bliver det ikke bedre af. Så står jeg bare med nogle andre regninger. Jeg tjener penge hver dag, men det er ikke nok til at dække det store hul ind, som kommunen har været med til at skabe,” slutter Carsten Valentin.

Publiceret 15 May 2018 11:45

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV