Sårbare bliver stærkere:

Forskellighed er forcen i bofællesskabet på Vinkelvej

Bofællesskabet for psykisk sårbare på Vinkelvej, Kirsten Marie, oplever en stigende interesse, siden stedet blev et helt privat foretagende. Stedet er til for beboerne, men målet er for flere at flytte væk igen

Af
Mikkel Brøgger Petersen

Skizofreni. Depression. Angst. Spiseforstyrrelse. Manier. Personlighedsforstyrrelser. Følger af misbrug. Selvskadende adfærd. OCD.

Det er ikke småting, som beboerne i bofællesskabet Kirsten Marie på Vinkelvej slås med. Og det er mange forskelligartede problemstillinger. Og det er netop én af styrkerne ved stedet, fortæller forstander Christina Alsted Hansen.

“Vi bliver draget af det, der er anderledes, og det er noget af det, der gør det til et godt sted. Den ene beboers ressourcer er den anden beboers begrænsning, så de inspirerer hinanden og er hinandens rollemodeller. Vi ser det som én af husets største ressourcer, og at det er det, som gør det til et godt sted at være,” siger hun.

For selv om beboerne kommer med forskellige udfordringer, så er der én ting, de skal sige ja til: Fællesskabet.

“Når man flytter ind her, går vi meget op i, at man siger ja til os. Man siger ja til samarbejdet med os,” siger hun.

Læs Jette Hedegaard fortælle om at være beboer på Kirsten Marie her.

Stigende interesse

Bofællesskabet Kirsten Marie har siden januar 2016 været godkendt efter friplejeboligloven og uden driftsaftale med Lyngby Taarbæk kommune, hvilket blandt andet betyder at der er åbnet op for at modtage beboere fra andre kommuner.

Siden er efterspørgslen steget, så man for første gange i Christina Alsted Hansens 10 år har oplevet at have borgere på venteliste.

“Det kan sagtens forekomme, at vi flere gange om måneden har besøg, henvisninger og samtaler,” siger hun.

Bofællesskabet er en del af Mariehjemmene, der har 18 hjem i hele landet.

“Når folk er på udkig, leder de efter en plads her og nu, men vi kan desværre ikke sige, hvornår vi har en ledig plads, så derfor kan det også være svært med venteliste. Derfor ser vi også på muligheden for at henvise til et af Mariehjemmenes andre hjem,” siger hun.

Forskelligt personale

Én ting, man værdsætter, er forskellighed. En anden ting er engagement. Lige fra beboerne til bestyrelsen. Christina Altsed Hansen oplevede blandt andet engagementet, da hun var til jobsamtale. På den anden side af bordet sad fire medlemmer af bestyrelsen, én fra Mariehjemmenes fællessekretariat, én fra personalet og én beboer.

Det engagement hjælper, når forskelligheden er så stor, som den er. For forskelligheden ses også i personalesammensætningen.

“Når vi har en så forskellig målgruppe, så skal vi også have en forskellig personalegruppe. Forhen var der en forventning om, at man skulle kunne det samme, og jo mere ens, man er, jo bedre. Nu ser vi det som en kæmpe styrke, at vi er så forskellige. Det er både fagligt, menneskeligt og væremåden, Ingen kan det hele, så vi skal løfte det sammen,” siger hun og understreger her, at personalet ikke skal stå for alt det arbejde, som man typisk forbinder med et personale.

“Det er nummer et beboernes hjem og nummer to en arbejdsplads, og det betyder, at beboerne er med til ansættelsessamtaler, bestyrelsesmøder, med til at lægge ting på Facebook osv.,” siger hun.

Langt mere udfordrede

Selv om stedet arbejder på at gøre plads til alle, så arbejder flere af beboerne på at flytte i egen bolig uden for bofællesskabet, fortæller Christina Alsted Hansen.

Hun ser dog en tendens til, at beboerne er langt mere udfordrede, før kommunerne henviser til et sted som Karen Marie. Det kan både være positivt og negativt.

“Måske vil nogle kunne hjælpes hurtigere, hvis man satte tidligere ind og hjalp mere intensivt. Nogle kan komme så langt ud, at det er sværere at komme tilbage på sporet,” siger hun om det negative.

“Ser man positivt på det, så giver det rigtig god mening at støtte borgerne i det liv de lever i eget hjem – i deres eget hjem. Overførelsesværdien i forhold til støtten man modtager er direkte. Grundlæggende tænker jeg, at det er fornuftigt, at man støtter folk i eget hjem. Vi kan se, at dem, der har været her i mange år, de kan få en fornemmelse af, at “derude i virkeligheden” bliver en farlig ting, hvis vi ikke er meget opmærksomme,” siger hun og giver et eksempel:

“Vi har et motionsrum, og det er fint, at beboerne bruger det, men dem, som kan, skal støttes i at gå i et almindeligt motionscenter, så vi ikke får skabt en anden virkelighed her, for det er forhåbentlig “dén derude”, de skal vende tilbage til.”

Publiceret 11 May 2018 11:45

SENESTE TV