Om det bliver til en hvid jul på Frilandsmuseet på tiden vise, men museet kan i hvert fald føle sig sikre på, at de på søndag slår besøgsrekord, når sæsongæst nummer300.000 går igennem indgangen.

Om det bliver til en hvid jul på Frilandsmuseet på tiden vise, men museet kan i hvert fald føle sig sikre på, at de på søndag slår besøgsrekord, når sæsongæst nummer300.000 går igennem indgangen.

Frilandsmuseet sætter besøgsrekord

Med over 300.000 besøgende på en sæson kan Frilandsmuseet snart se tilbage på den bedste publikumssæson nogensinde. Den gratis adgang samt de mange aktivitetstilbud får æren.

Af
Af Theis Otzen

Sorgenfri Frilandsmuseet kan i weekenden byde velkommen til gæst nummer 300.000 i denne sæson. Det er ny rekord for Nationalmuseets Lyngby-filial. Sidste år nåede besøgstallet op på 288.000 mennesker, mens det altså bliver markant højere i år, da museet stadig har åbent fire decemberdage endnu.
"Vi kommer et godt stykke over 300.000 besøgende, og det er vi rigtig glade for. En af årsagerne til, at vi oplever en stigning i antallet af besøgende, er, at der i 2006 blev gratis adgang til museet," siger Anja Jørgensen, der er museumsinspektør på Frilandsmuseet. Hun påpeger dog, at stigningen ikke alene kan tilskrives den fri adgang.
"Det er ikke alle, som får en stigning ud af det, men vi er meget tilfredse med, at vi gør det," siger Anja Jørgensen.
På ti år er besøgstallet tredoblet. I 1999 var der under 100.000 gæster på en sæson - der på Frilandsmuseet går fra påske til efterår samt et par juleweekender. De mange gæster hænger også sammen med, at museet er begyndt at køre flere aktiviteter. Her i julemåneden giver museet f.eks. mulighed for at opleve, hvordan julen blev holdt i gamle dage hos både rige og fattige.
"Vi har kørt mange aktiviteter de sidste ti år. Men mange folk bruger dog også bare museet til korte besøg. Det er både lokale og folk, der kommer lidt længere fra, som besøger os," siger Anja Jørgensen. Der er stadig et godt stykke op til landets mest besøgte museer. Sidste år besøgte 558.000 kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, mens Nationalmuseet i København trak 373.000 gæster indenfor. Frilandsmuseet kan - hvis prognosen vel at mærke holder - på søndag overrække en buket blomster og et gavekort til museumsbutikken til gæst nummer 300.000. Museet holder åbent i weekenden samt den 12. -13. december fra klokken 10-16.

Publiceret 02 December 2009 08:41

SENESTE TV