Pritzels fabriksbygning på Lyngby Hovedgade.

Pritzels fabriksbygning på Lyngby Hovedgade.

Pritzels bygning solgt til privat selskab

Ejendomsselskabet Unionkul A/S har overtaget den historiske fabriksbygning. Brandærgerligt, mener Socialdemokraterne, som ønskede at bruge ejendommen til offentlige formål

Af
Steen Trolle

Det blev det københavnske ejendomsselskab Unionkul A/S, der endte med at købe Pritzels fabriksbygning på Lyngby Hovedgade 10.
Den gamle bygning fra 1909, som er en af de markante minder om tidligere tiders industri i Lyngby, har længe været genstand for drømme om for eksempel øvelokaler, medborgerhus, teater eller kulturakvitetscenter. Men på et lukket kommunalbestyrelsesmøde i foråret blev bygningen solgt til Unionkul A/S, og den nye ejer har endnu ikke afsløret for offentligheden, hvad planerne er med bygningen.

S stemte imod

Simon Pihl Sørensen, socialdemokratisk borgmesterkandidat, ærgrer sig over salget. Han gør opmærksom på, at kommunen overtog Pritzels fabriksbygning i et mageskifte med Alm. Brand, hvor aftalen var, at bygningen skulle anvendes til offentlig eformål.
"Jeg synes det er brandærgerligt, at vi har forskertset muligheden for at bruge bygningen. Måske kommer der en cafe i bygningen, men det er ikke det samme som offentlige formål. Derfor stemte Socialdemokraterne også imod," siger Simon Pihl Sørensen.
Det Grønne Område forsøgte fredag at få en kommentar fra Unionkul om planerne med bygningen. At vi først omtaler salget nu, skyldes simplet hen, at vi først nu har hørt om salget.

Publiceret 23 October 2009 16:45

SENESTE TV