WEB-TV:

Verdens første CO2-neutrale musikfestival igang

Store musiknavne som tv-2, Lars H.U.G.,Mercury Rev, Mikael Simpson, Szhirley og Grand Avenue er på plakaten i Lyngby i denne weekend

Af
Af Jacob Damkjær

Der var prominent besøg på DTU fredag, da verdens første CO2-neutrale musikfestival "CO2PENHAGEN" blev skudt igang.
USAs ambassadør i Danmark, Laurie S. Fulton, åbnede festivallen sammen med CO2PENHAGENs bestyrelsesmand Søren Hovmøller og de to initiativtagere, Nina Louise Jensen og Katrine Vejby.
Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam og Borgmester i Lyngby/Tårbæk Kommune Rolf Aagaard-Svendsen var også blandt de fremmødte, og de kunne blandt andet se Lyngby BKs spillere i sadlen på specieltdesignede kondicykler, som bare er en af de mange strømkilder, der skal holde festivallen selvforsynet med strøm frem til søndag.
"Vi holder en kæmpe stor fest, og overalt man går på festivalpladsen kan man se teknologier, som man ikke har oplevet før," siger den ene initiativtager, Katrine Vejby.

Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen til dagens festival-åbning.

Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen til dagens festival-åbning.

"Jeg er meget beæret over at være blevet inviteret til åbningen af verdens første CO2-neutrale festival, og jeg vil gerne lykønske alle de involverede med denne vidunderlige idé. Siden Præsident Obama blev valgt, har han forsøgt at lede verdens regeringsledere mod en bæredygtig fremtid. I har med denne festival vist hvordan man selv i hverdagen kan gøre noget for at hjælpe klimaet – også mens man har det sjovt," sagde ambassadør Laurie S. Fulton.

Se web-tv-indslag fra åbningen her:

Spillere fra Lyngby BKs førstehold leverede strøm til åbningen af verdens første CO2-neutrale musikfestival.

Spillere fra Lyngby BKs førstehold leverede strøm til åbningen af verdens første CO2-neutrale musikfestival.

Medlemmerne i det amerikanske rockband Mercury Rev hilste også på USAs ambassadør i Danmark, Laurie S. Fulton.

Medlemmerne i det amerikanske rockband Mercury Rev hilste også på USAs ambassadør i Danmark, Laurie S. Fulton.

Publiceret 04 September 2009 18:18

SENESTE TV