Når sidste års vinder af P3 Guld, Dúné, kommer til CO2PENHAGEN bliver det med garanti et brag af en koncert. På ganske kort tid er Dúné blevet landskendte med deres moderne form for powerpop, der trækker på så forskellige referencer som 70’ernes punk, 80’ernes pop og 90’ernes indierock.

Når sidste års vinder af P3 Guld, Dúné, kommer til CO2PENHAGEN bliver det med garanti et brag af en koncert. På ganske kort tid er Dúné blevet landskendte med deres moderne form for powerpop, der trækker på så forskellige referencer som 70’ernes punk, 80’ernes pop og 90’ernes indierock.

Verdenssensation på DTU

Det er lidt af en verdenssensation, der kommer til Det Grønne Område, når verdens første CO2-neutrale musik- og oplevelsesfestival, CO2PENHAGEN, løber af stablen weekenden den 5.-6. september

Af
Af Kristoffer Holm Pedersen

pressemedarbejder ved CO2PENHAGEN

I løbet af en hel weekend vil Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby syde og boble af musik, aktiviteter og eksperimentarium for de yngste pilfingre såvel som de ældre. Og alle aktiviteter vil være 100 procent CO2-neutrale, fortæller en af festivalens arrangører Katrine Vejby. "CO2PENHAGEN Festival bliver et vildt og spændende univers, hvor man kan høre fantastisk musik, rode med spændende robotter, spille soldrevne fodboldspil, se de nyeste elbiler og meget, meget mere. Festivalen bliver en rigtig familieevent, hvor man ud over at have det sjovt sammen kan lære en masse om klimavenlig teknologi og selv prøve, hvordan man kan blive CO2-neutral," fortæller Katrine Vejby.

Skoler cykler mod hinanden

En af måderne festivalen undgår CO2 på, er ved at lade områdets lokale skoleklasser cykle mod hinanden på specielle kondicykler. Cyklerne er forbundet til en DJ-scene, og jo mere skoleklasserne cykler, jo højere spiller musikken. "Elcyklerne viser, hvordan man på en sjov måde kan hjælpe miljøet. Når skoleklasserne konkurrerer mod hinanden om at genere mest energi, er det ikke bare en fed måde for klasserne at lave noget sammen på, men også en god måde at lære om klima," siger Katrine Vejby, der også fortæller, at der stadig er et par ledige pladser på cyklerne for interesserede skoleklasser.

Frivillige kræfter søges

CO2PENHAGEN Festival er arrangeret af de studerende på DTU og er næsten udelukkende drevet af frivillig arbejdskraft. Hvis man har lyst til at give en hånd op til eller under festivalen, er man derfor mere end velkommen. "CO2PENHAGEN Festival viser en ny, klimavenlig måde at lave store oplevelsesarrangementer på. Derfor leder vi stadig efter frivillige, som har lyst til at være med til at gøre dette spændende og verdenssensationelle eksperiment til en succes," siger Katrine Vejby. Man kan læse mere om festivalen på hjemmesiden www.co2penhagen.com og melde sig som frivillig på mailadressen helpco2penhagen.com .

Publiceret 24 August 2009 10:00

SENESTE TV