Danmark blev Júlíana Sveinsdóttir udpeget til to offentlige udsmykningsopgaver: en rya til Højesteret og gavludsmykninger i Tingbjerg.
Danmark blev Júlíana Sveinsdóttir udpeget til to offentlige udsmykningsopgaver: en rya til Højesteret og gavludsmykninger i Tingbjerg.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny udstilling: Júlíana Sveinsdóttir – mellem Island og Danmark

Juliana Sveinsdotti var islandsk i sjæl, sind og udtryk. Og så var hun pioner som kvindelig professionel kunstner

Af Pernille Borenhoff

Sidste weekend åbnede udstillingen 'Júlíana Sveinsdóttir – mellem Island og Danmark' på Sophienholm. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Tønder Kunstmuseum, og det er første gang siden 1963, at der i Danmark vises en soloudstilling med den islandske kunstner.

I 2005 kunne man på Sophienholm se enkelte af hendes værker, da hun deltog i udstillingen 'Sagaøen - set af danske og islandske kunstnere i 150 år'.

Júlíana Sveinsdóttir var en af de viljefaste kvinder, der i mellemkrigstiden knoklede for at blive taget alvorligt i kunstens udstillingsmiljø.

Ved ”voldsomt slid”, som hun selv benævnte det, blev hun den første kvindelige islandske billedkunstner, der skabte sig en professionel karriere.

Hun blev født på Vestmannaøerne uden for Reykjaviks sydkyst i 1889 og kom med sin fars støtte til København i 1909 for at blive uddannet billedkunstner. Her blev hun boende, indtil hun døde i 1966, men fastholdt igennem alle årene en tæt kontakt med hjemlandet, hvis landskab, vejrforhold og farver var en uudtømmelig kilde til inspiration for hendes landskabsmaleri. Og da hun begyndte at væve for at etablere en ekstra indtægtskilde, foregik det næsten udelukkende med uld fra Island.

Splittet mellem to kulturer

Hendes følelse af at høre til to steder - at navigere mellem to nationale identiteter - afstedkom en evig længsel, som hun, ligesom mange andre nordiske kunstnere, drog nytte af i sit kunstneriske virke.

Sveinsdóttir kom til at præge det københavnske kunstmiljø gennem sit medlemskab af Kvindelige Kunstneres Selskab, hun kom til at sidde i udstillingsudvalg og blev i 1955 valgt ind i Kunstakademiets bestyrelse.

Mens hun stadig levede, fik hun solgt værker til både den danske og islandske stat, hun blev repræsenteret på de to landes nationalgallerier, og i Danmark blev hun også udpeget til to offentlige udsmykningsopgaver: en rya til Højesteret i København og gavludsmykninger i Tingbjerg.

Udstillingen 'Júlíana Sveinsdóttir – mellem Island og Danmark' ledsages af en rigt illustreret bog med artikler af phil.lic. kunsthistoriker og forfatter Hrafnhildur Schram, seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek, Hanne Abildgaard og museumsinspektør på Tønder Kunstmuseum Anne Blond.

Foruden værker af Juliana Sveinsdottir præsenteres også enkelte værker af nogle af hendes samtidige danske kunstnervenner.

Hvad: 'Júlíana Sveinsdóttir – mellem Island og Danmark'

Hvor: Sophienholm

Hvornår: til 18. juni. Der er gratis omvisninger 7. maj, 21. maj og11. juni kl. 15

Júlíana Sveinsdóttir fornyede det traditionelle naturalistiske landskabsmaleri.
Júlíana Sveinsdóttir fornyede det traditionelle naturalistiske landskabsmaleri.
Publiceret: 06. Maj 2017 15:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere