”Jeg betragter det som en gave at lære at spille på et instrument eller lære at synge. Nogle bliver dygtige musikere og kan måske endda leve af at spille, Andre bliver gode amatører, og andre igen bliver aktive lyttere. Men uanset, om man blot i en periode af sit liv har beskæftiget sig med musik, så vil musikken altid være en del af ens bagage. Og den bagage tager vi med os gennem hele livet,” siger musikskoleleder Anne Juul Windahl.
Da Lyngby-Taarbæk Musikskole den 1. maj udnævnte Anne Juul Windahl til musikskoleleder, fik kommunen og musikskolen en person, der brænder for musik, kender musikskolen indefra og har store visioner for dens videre udvikling.
"Jeg har en meget stor drøm om at være med til at skabe et centralt kultur-skole-hus, hvor der er et inspirerende og kreativt, musisk miljø," siger Anne Juul Windahl, der har været ansat i Lyngby-Taarbæk Musikskole som souschef siden 2003. Og i perioder været konstitueret chef.
Og hun ved godt, hvor huset skal ligge.
"Det skal være lige her, hvor musikskolens administration ligger i dag på Ny Lyngbygaard. Jeg kunne forestille mig et levende hus, hvor der var plads til både drama, udstillinger og koncerter," siger hun.
Musikskolens omkring 1.700 elever modtager primært undervisning ude på skolerne. Men i Anne Juul Windahls drømmeunivers så hun gerne, at eleverne fra fx 5. klasse og opefter fik undervisning i et sådan hus.
”De forskellige kunstarter; musik, billedkunst og drama har mange fællestræk. Ved at samle kunstarterne i et fælles hus, ville vi kunne udnytte synergierne mellem dem og give eleverne og også byens borgere en masse spændende kulturelle oplevelser.”
Større synlighed
Ifølge Anne Juul Windahl er undervisning på musikskole særligt vigtigt i en tid, hvor der mange steder skæres ned på de kreative fag i skolerne.
”Det at gå i musikskole handler om mere end at lære at mestre et instrument. Når vi spiller sammen med andre udvikles en række livs-kompetencer, som fx. koncentration, evnen til fordybelse og kreativitet. Den musikalske aktivitet udvikler også de sociale kompetencer. Man bliver en del af et sjovt og forpligtende fællesskab og får en masse gode musikkammerater og spændende oplevelser i musikskolen,” siger hun.
Musikskolen satser både på bredden og eliten, og derfor har skolen oprettet en linje for talentudvikling.
”Jeg glæder mig til at fortsætte vores arbejde omkring talentudvikling. Vi har netop i år oprettet en ambitiøs talentlinje, hvor 10 dygtige børn og unge er blevet optaget. Linjen fokuserer både på rytmisk og klassisk musik,” siger Anne Juul Windahl og understreger at uden talenter ingen bredde og vise versa.
Som det er i dag møde publikum oftest musikskoleeleverne ved koncerter på fx skolerne eller i Templet. Men det ser Anne Juul Windahl gerne, at der bliver ændret på.
"Jeg vil arbejde for, at vi bliver mere synlige, og at man kan møde os på steder, man ikke lige forventer det. Det kunne være på gader og stræder. Jeg synes, at vi skal gøre meget for at komme til publikum."
Den øgede fokus på synlighed har foreløbig resulteret i et samarbejde med Sophienholm, hvor publikum fra den 19. juni på loftet i Cobrarummet kan se, hvad det først hold udklækkede elever fra Billedskolen har arbejdet med, siden de startede i marts måned.
Publiceret: 15. Juni 2012 10:30
Et menneskeliv er kort set i sammenhæng med naturen. Ødelægger vi den, kommer den aldrig tilbage – derfor skal man altid tænke sig godt om,...
17-06-13 | Læs hele artiklen
Sagen om en sti langs Furesøen gennem private villahaver, kunne have været afsluttet for flere måneder siden. Det politiske flertal skulle blot havde ...
17-06-13 | Læs hele artiklen
"Vi ved slet ikke, hvordan vi skal kunne takke alle de mange, der har sendt os hilsener og blomster og som har deltaget i bisættelsen i Lyngby Kirke. ...
16-06-13 | Læs hele artiklen
Det blev to hopper, som løste direkte adgangskort til Dansk Derby om to uger ved lørdagens Derby Trial Stakes i Klampenborg. Et løb som indledtes...
16-06-13 | Læs hele artiklen
Det Konservative Folkeparti har sikret, at vi allerede i 2014 får en reform af folkeskolen, der løfter fagligheden uden at indføre en heldagsskole....
16-06-13 | Læs hele artiklen
Man kan blive både chokeret og forpustet over reguleringsiveren i dette land. Særligt når det gælder friheden til at råde over egen ejendom, men de...
15-06-13 | Læs hele artiklen
20.52 torsdag aften træder to mænd ind i DagligBrugsen på Bjælkevangen i Lyngby. Bevæbnet med en kniv truer de to gerningsmænd personalet til at...
14-06-13 | Læs hele artiklen
Post Danmark kom i dag fredag formiddag med snapsen, når Valdemarsdag lørdag 15. juni fejres hos Områdecenter. Køkkenchef for Baunehøj Bente Stenmann ...
14-06-13 | Læs hele artiklen
Overskriften hentyder til den "ulovlige" benyttelse af vor dejlige afslapningssted og badestrand, Bombegrunden, i Taarbæk.Der er opsat diskrete...
14-06-13 | Læs hele artiklen
Folketingets finansudvalg har nu godkendt Danmarks Tekniske Universitets sidste ansøgning om at bygge et helt nyt life science-center, der blandt...
13-06-13 | Læs hele artiklen
Det må være mange kvinders drøm. At have professionelle frisører, makeupartister og neglespecialister rendende omkring dig og samlet på et sted.En...
13-06-13 | Læs hele artiklen
Rigspolitiet har netop offentliggjort responstiden for landets enkelte kommuner i 2012, hvor der er mulighed for at se, hvor lang tid der går, fra en ...
13-06-13 | Læs hele artiklen