Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nej tak til udviklingsplanen for Lundtofte

Claus Bøgh Svenningsen, lokalfmd. Nye Borgerlige, kandidat KV17

I Nye Borgerlige Lyngby-Taarbæk ser vi ikke yderligere byfortættelse, befolkningstæthed og høje byggerier på op til 28 meter som værende en positiv udvikling af Lyngby-Taarbæk og Lundtofte.

For os er det vigtigt, at vi bevarer en kommune med lav og spredt bebyggelse, med grønne rekreative områder, ro, fred og frisk luft.

Der er lagt op til mange nye boliger i planen for Lundtofte og det vil dermed også medføre betydeligt flere borgere til området.

Konsekvenserne af flere borgere og en byfortættelse som der lagt op til, kan være mange. Området vil få øget pres på veje, idrætsfacilliter og planen lægger desuden op til flere grønne områder bliver inddraget og gjort til beboelse. Tættere beboelse vil medføre mere støj og det vil også øge risikoen for sociale problemer i en del af kommunen, som i forvejen opleves udfordret på dette punkt.

I Nye Borgerlige mener vi, afstanden mellem kommune og borger er for stor, og vi ønsker, at beslutningerne bliver taget tættere på borgerne. Det vil kun være ret og rimeligt, at en så omfattende udviklingsplan, der vil have store uoprettelige konsekvenser for området, kommer til en lokal folkeafstemning.

Publiceret: 30. Juli 2017 16:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere