Prisfest for lokale ildsjæle
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Musik, bevægelse og masser af begejstring

Mandag dannede Lyngbyhallen rammen om Lyngby-Taarbæk Kommunes årlige prisuddelingsfest, hvor byens talenter bliver fejret og lokale ildsjæle hædret for deres store engagement

Til de rytmiske toner af Queens We will rock you blev prisuddelingen igangsat af musikskolens slagtøjsensemble, mens Virum Sorgenfri bordtennisklub demonstrerede det hurtige spil på gulvet inden Lyngby-Taarbæks borgmester Sofia Osmani bød velkommen til Lyngby-Taarbæk Kommunes årlige prisuddeling.

Herefter blev ordet givet til Kultur- og Fritidsudvalgsformand Hanne Agersnap, der stod for at uddele årets idrætslederpris, ungdomslederprisen og amatørmusikprisen, mens folkeoplysningsformand Morten Rauff havde fået æren af at uddele foreningsprisen, der er et nyt tiltag.

Priserne gik til

Årets idrætslederpris havde i år to modtagere, henholdsvis Randi Østergaard Faurskov fra Lyngby Boldklub og John Tefke fra Lundtofte Boldklub.

Randi Østergaard Faurskov er cheftræner for fire af de yngste årgange, medtræner på en anden årgang og spiller i øvrigt også selv på et hold. Hun bruger stort set al sin fritid i klubben. hvis hun ikke er på banen med et hold, oplærer nye trænere, sørger for information til forældre og hjælper til på kontoret.

John Tefke er mangeårig træner i Lundtofte Boldklub og tidligere formand i klubben. Hvert år kører han rundt til de lokale børnehaver og starter en ny årgang op som træner og arrangerer sociale aktiviteter i klubben som fx fastelavn.

Ungdomslederprisen gik til Anne-Charlotte Finderup Berg har været medlem af De grønne pigespejdere i mere end 40 år og har gennem de seneste 30 år udfyldt en aktiv lederrolle for piger i alle aldre. Rundt regnet har hun i de 30 år lagt 8000 timer i det frivillige spejderarbejde. I indstillingen hedder det blandt andet, at Lyngbygruppen, ikke mindst på grund af Anne-Charlottes rummelighed, et sted, hvor pigerne kan få et pusterum fra skolen og familien, her kan de være sig selv og møde udfordringer og overskride grænser, som de ellers ikke ville gøre.

Den helt nye foreningspris gik til Musikforeningen Rytmetemplet, der siden starten i 1992 har bestræbt sig på at skabe et professionelt rytmisk spillested, Templet, hvor der præsenteres levende musik af høj kvalitet og som fungerer som dynamo for det lokale musikliv. Templet drives af foreningens medlemmer, der ulønnet bruger en stor del af deres fritid på at levere en ramme for seriøs musik i Lyngby. Udover at gøre et kæmpe stykke arbejde for kulturlivet lokalt i Lyngby-Taarbæk Kommune har foreningen på samme tid løftet vigtige opgaver med integration for nytilkommende flygtninge i 2016. således har der været en håndfuld syriske flygtninge, som alle har været frivillige i templet på lige fod med de øvrige medlemmer.

Lyngby-Taarbæk Brass Band

Amatørmusikerprisen gik i år til John Hædersdal, der i de seneste 20 år har været formand og ”bandmanager” for ltbb.

“Han har skabt en helt unik base og stabilitet omkring orkesteret hvilket har gjort det muligt at opretholde den høje musikalske standard gennem alle disse år. Hans arbejde har ikke kun gavnet musiklivet i Lyngby-Taarbæk kommune men også haft en smittende effekt på amatørmusikken generelt, “ hed det blandt andet i begrundelsen.

Lyngby-Taarbæk Brass Band har eksisteret siden 1989 og har flere gange taget førstepladsen ved danmarksmesterskaberne for Brass Bands og dermed repræsenteret danmark ved europamesterskaberne. I 2016 blev det til en andenplads ved dm.

Prisoverrækkelsen var krydret med indslag fra LG gymnasterne, musikskolens saxofonensemble og ikke mindst Lyngby-Taarbæk Brassband.

De flotte resultater i de lokale klubber blev også hædret. Her var de repræsentanter fra følgende klubber:

Lyngby Kanoklub

Lyngby Bueskyttelaug

DTU Volley

Virum-Sorgenfri Bordtennis klub

Kegleklubben l.f.K

Gangnam Sportstaekwondo, Kgs. Lyngby

Virum Basketball club

Lyngby Svømmeklub

Lyngby Tennisklub

Taarbæk Sejlklub

Lyngby Kickboxing

Lyngby Udsprings Klub af 2002

Lyngby Dameroklub

Lyngby Roklub

Prismodtagerne fra venstre Randi Østergaard Faurskov fra Lyngby Boldklub, der modtog idrætslederprisen, amatørmusikerprisen gik i år til John Hædersdal, der i de seneste 20 år har været formand og ”bandmanager” for ltbb, John Tefke fra Lundtofte Boldklub modtog også idrætslederprisen. Ungdomslederprisen gik til Anne-Charlotte Finderup Berg fra De grønne pigespejdere, og den helt nye foreningspris gik til Musikforeningen Rytmetemplet. Her spillestedets daglige leder Karen Gudiksen.
Prismodtagerne fra venstre Randi Østergaard Faurskov fra Lyngby Boldklub, der modtog idrætslederprisen, amatørmusikerprisen gik i år til John Hædersdal, der i de seneste 20 år har været formand og ”bandmanager” for ltbb, John Tefke fra Lundtofte Boldklub modtog også idrætslederprisen. Ungdomslederprisen gik til Anne-Charlotte Finderup Berg fra De grønne pigespejdere, og den helt nye foreningspris gik til Musikforeningen Rytmetemplet. Her spillestedets daglige leder Karen Gudiksen.
Der var også masser af hæder til oprykkere og medaljetagere.
Der var også masser af hæder til oprykkere og medaljetagere.
Templet dives af frivillige kræfter.
Templet dives af frivillige kræfter.
Musikskolen dygtige elever optrådte ved arrangementet.
Musikskolen dygtige elever optrådte ved arrangementet.
Lyngby-Taarbæk Brassband er blandt Europas bedste, det tilskrives blandt andet bandets dedikerede manager John Hædersdal.
Lyngby-Taarbæk Brassband er blandt Europas bedste, det tilskrives blandt andet bandets dedikerede manager John Hædersdal.
LG Gymnasterne stod for aftenens underholdning.
LG Gymnasterne stod for aftenens underholdning.
Publiceret: 17. Marts 2017 10:43

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere