“The greatest thing you ever learn is just to love and be loved in return,” står der på maleriet i baggrunden. Et maleri, som betyder meget for Søren P. Rasmussen. Foto: Lars Schmidt
“The greatest thing you ever learn is just to love and be loved in return,” står der på maleriet i baggrunden. Et maleri, som betyder meget for Søren P. Rasmussen. Foto: Lars Schmidt
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mennesket bag borgmesterkandidaten: “Kærligheden får problemer og udfordringer til at se uendeligt små ud”

Interview nummer to i serien med de tre borgmesterkandidater er med tidligere borgmester Søren P. Rasmussen - et portræt, som handler meget lidt om politik og meget mere om mennesket bag borgmesterkandidaten

Det er ikke altid, at den forhenværende borgmester i Lyngby-Taarbæk, Søren P. Rasmussen, åbent har stået ved, at han er homoseksuel.

Det, at han i årevis gemte på sin meget store hemmelighed, går ham stadig på.

Men ikke nok til ikke at glæde sig helt usigeligt over kærligheden til manden Klaus, som han snart har været gift med i tolv et halvt år.

Søren P. Rasmussen er fra en stor gård på Fyn, hvor han blandt andet lærte ikke at lade sig knække af, at han virkelig ikke var særlig god til at skrive. For hans forældre viste ham, at han kunne så meget andet. At han var god nok, selv om han ikke på nogen måde var i nærheden af at være skrap til skriftlig fremstilling, som det hed.

I dette, det midterste af tre interviews med borgmesterkandidaterne Sofia Osmani, Søren P. Rasmussen og Simon Pihl Sørensen, kommer vi tættere på mennesket Søren P. Rasmussen end på politikeren af samme navn.

Portrætinterviewet her er tæt på at være renset for politik. Men også kun tæt på. For vi får da at vide, hvordan Rasmussen vil være en anderledes bedre borgmester denne gang end i perioden 2010-13, hvor han var borgmester. Hvis han altså får lov til at bære borgmesterkæden efter kommunalvalget 21. november.

I dette portrætinterview kan man også læse, hvad er er vigtigere for Søren P. Rasmussen end at være borgmester. Man kan læse, hvad der gør ham vred, ked af det og rigtig, rigtig glad.

Og hvorfor han så let som ingenting nærmest til enhver tid kan gå i spagat.

Mit et og alt

Hvad er din største fritidsinteresse?

“Det er lige før, det er politik. Men ved siden af det politiske er det Klaus og min familie og så crossfit.”

Hvad giver det dig at have mødt en som Klaus?

“Klaus er mit et og alt. Intet mindre. Jeg har mødt et menneske, som jeg har en umådelig stor respekt for, som elsker mig for den, jeg er – med de fejl og mangler, jeg indeholder. Samtidig får vi så uendeligt mange oplevelser sammen. Han giver mig alt. Det er en at dele glæderne med, men også en at dele det, man grubler over. Der er ikke noget, vi ikke kan tale med hinanden om.”

Crossfit

Hvilken form for motion dyrker du?

“Crossfit. Når man har været igennem sådan en time, er kroppen blevet godt og grundigt brugt. Det giver det, at man jo hele tiden kan noget mere, hvis man sætter sin vilje bag det. Du kan løfte flere kilo, den der kropshævning, de der armbøjninger. Sætter du din vilje bag, kan du opnå resultater. Det indeholder også et fantastisk kammeratskab. Det er ikke et spørgsmål om, hvem du er og hvad du kan. Vi er i det sammen, fordi det er sjovt. Jeg har dyrket det i to år.

“Jeg lever efter det motto, at man aldrig må lade solen gå ned over ens vrede. Så vrede er ikke noget, der fylder hos mig.” Foto: Lars Schmidt
“Jeg lever efter det motto, at man aldrig må lade solen gå ned over ens vrede. Så vrede er ikke noget, der fylder hos mig.” Foto: Lars Schmidt

Lade batterierne op

Hvad gør du, når du skal slappe allerbedst af?

“Så er jeg herhjemme med de mennesker, jeg holder af. Eller også er jeg i haven. Det med at stikke fingrene ned i jorden er at lade batteriet op eller aflade de ting, man vil af med. Jeg kan glemme mig selv helt ude i haven. Jeg er så velsignet af at bo på en vej, hvor jeg bare er Søren. Jeg er ikke mere end det.”

Søren P. Rasmussen og manden Klaus elsker at rejse verden rundt. På arbejdsværelset i hjemmet finder vi dette verdenskort, hvor de destinationer, de har besøgt, er plottet ind. Foto: Lars Schmidt
Søren P. Rasmussen og manden Klaus elsker at rejse verden rundt. På arbejdsværelset i hjemmet finder vi dette verdenskort, hvor de destinationer, de har besøgt, er plottet ind. Foto: Lars Schmidt

Ferierne

Hvad gør du, når du har sommerferie?

“Både Klaus og jeg kan lide at rejse, men på forskellige måder. At tage rundt og opleve storbyer, tage på krydstogter, men også køre en tur rundt i Danmark. Det betyder mere at være sammen og opleve noget sammen end selve destinationen.”

Og hvad med vinterferie?

“Om vinteren gør vi ikke så meget. Der er vi mere hyggemennesker, der forpupper sig lidt. Der er julen sammen med familien. I det tidlige forår kan vi godt lide at tage en lille tur af sted og hilse på foråret, før det kommer til Danmark. Det gør vi med vores genboer og nogle af vores venner.”

Ambitionerne

Hvad er du rigtig dygtig til – og hvad giver det dig?

“I princippet er det helst andre mennesker, der skal vurdere det. Jeg er dygtig til at have ambitioner for det, jeg gerne vil. Jeg knokler for det, jeg gerne vil. Jeg er meget viljestærk, men er også blevet klogere omkring det. De år, jeg var borgmester, har da givet mig en refleksion. Viljestyrken skal ikke være det eneste. Det skal mere til. Jeg er blevet bedre til at håndtere den vilje, så det, der er min styrke ikke også bliver min udfordring. Jeg er blevet meget mere tålmodig. Tålmodigheden er blevet en god ven til ambitionen og viljen.”

I spagat

Hvad er dit skjulte talent?

“Fordi jeg træner og er hybermobil, kan jeg gå i spagat, når jeg vil – uden at det er besværligt for mig. Jeg var engang til gymnastiskopvisning, da jeg var borgmester. De troede ikke på, at jeg kunne gå i spagat, men det fandt de så ud af, at jeg kunne. Jeg havde heldigvis nogle bukser på, der havde den nødvendige fleksibilitet.”

“Jeg synes rent faktisk, at jeg ikke tager mig selv mere højtideligt end, hvad godt er. Der er jeg nok tilbage til mine forældre, der opdragede os til, at det var fint være ambitiøs og have en vilje, men man skal huske på, at man er en del af noget større. Man skal have en rummelighed og aldrig tage sig selv for højtideligt. Man må aldrig tro, at det er én selv først. Man skal altid se sig selv i en sammenhæng.”

“Jeg har ikke problem med at fejle og erkende det. Det er det, der gør en til menneske. Det vigtige er at lære af fejlene.”

Svært ved at skrive

Hvad kunne du godt tænke dig at være dygtig til? Og hvad afholder dig fra at blive det?

“Lige nu vil jeg gerne være dygtig til fransk. Noget, jeg godt ville være dygtig til, er at skrive. Jeg gik igennem folkeskolen uden at lære det rigtigt. Det har altid fyldt rigtig meget. Jeg har altid skammet mig over det. Jeg fik det aldrig rigtig lært. Det at formulere mig skriftligt har altid været enormt svært for mig.”

“Det, der afholder mig, er tiden, men også det med, at det jo også er lidt tabubelagt. Det er at se det uhyre i øjnene. Måske jeg nok frygter ikke at kunne finde ud af det. I mange år fyldte skammen så meget, at jeg gjorde alt for at skjule det, så jeg er nok kommet til en accept af, at det er sådan, det er.”

At tanke energi

I hvilke situationer har du behov for at tanke energi – og hvordan gør du det? Hvor henter du din energi, når du har allermest behov for det?

“Man har altid brug for at tanke energi og inspiration. Når man arbejder med det politiske arbejde eller bestyrelsesarbejde, så handler det om at blive klogere og blive beriget med ny viden.”

“Efter en udvalgsuge eller et økonomiudvalgsmøde eller kommunalbestyrelsesmøde kan man godt have brug for at tanke energi. En tur i haven og luge lidt eller tage en tur til crossfit eller tage en snak med Klaus eller gå en tur. Det er det, der gør det for mig.”

“Det, det centrerer sig om, er, at jeg har brug for nærvær og fokus, og jeg har brug for rum og plads til at skabe det fokus. Det kan se ud til, at jeg lukker mig selv inde, men jeg har brug for plads og tid til at tænke tingene igennem.”

Den fantastiske gave

Hvad holder du allermest af?

“Livet. Og det at man har fået den der fantastiske gave at opleve verden. Hver dag indeholder nogle nye muligheder. Det er nok det, jeg holder allermest af. Havde jeg ikke livet, havde jeg ikke Klaus, min nevø og niece og min søster. Så havde jeg ingenting.”

Hvad kan gøre dig rigtig glad?

“Oplevelser, et godt grin, en god middag med de mennesker, jeg holder af, og som jeg ved også holder af mig. Det med, at man er sammen med de der mennesker, hvor man kan tale om alt, grine af alt, også sig selv, og man mærker de der øjeblikke, som man bare håber aldrig slutter, fordi de bare er der, og man kan mærke. Det gør mig glad.”

“Det er det, jeg holder allermest af, og ud af det kommer ærligheden. Det med, at der er nogle mennesker, der er hudløst ærlige i forhold til dig, kan sige dig imod, men også bakker dig op, hvor du ikke behøver at være bange for at vende dem ryggen.”

Løgn og falskhed

Hvad kan gøre dig rigtig ked af det?

“Løgn. I mange år som barn havde jeg et citat fra Immanuel Kant, som altid fulgte mig: ”Løgn er moralsk selvmord, thi den tilintetgør hele vor menneskelige værdighed.” Jeg endte selv med at leve en løgn i flere år, inden jeg åbent fortalte, at jeg er homoseksuel. Det er både løgn og falskhed, som jeg har det rigtig, rigtig svært ved.”

Vrede

Hvad kan gøre dig vred?

“For mig er det lidt det samme. Har et menneske ikke modet og respekten til at sige sandheden, så gør det mig vred. Jeg kan godt håndtere sandheden. Jeg vil hellere kende sandheden end have løgnen. Måske er det den manglende respekt, der gør mig vred. Det er der, løgnen er. Og så uretfærdighed. Det gør mig vred. Oplever jeg, at andre behandler nogen uretfærdigt, trigger det noget i mig.”

Hvordan reagerer du, når du bliver vred?

“Der lukker jeg ned. Jeg gør opmærksom på, at jeg ikke er enig – også så folk ikke er i tvivl om, hvad jeg mener. Derefter lukker jeg ned. Den måde, jeg kan vise dem respekt på, er at lukke ned og give både dem og mig selv luft til at tænke over tingene. Og så kan vi bagefter tale om, hvad der skete. Jeg bærer ikke nag. Jeg lever efter det motto, at man aldrig må lade solen gå ned over ens vrede. Så vrede er ikke noget, der fylder hos mig. Jeg kan ikke bruge vreden til noget. Bruger man vreden som en drivkraft, er det den forkerte drivkraft at bruge.”

Hvad er det, der driver dig?

“Det er ambitionen, ønsket, håbet. Det, der er positivt. Håbet og ønsket om, at det Lyngby-Taarbæk, der er der om fire år, er bedre end i dag. At jeg i mit private liv er nået længere. Det er håbet om nogle ting. Det er den lyse side. Jeg kigger ikke på den mørke side”

Kontant afregning

Hvad synes du er sjovt?

“En weekend, hvor vi passer vores nevø og niece, giver et kæmpe smil på læben. Når man oplever, hvordan de børn er ligetil og nærværende, at de kan sige ting, der gør, at man ligger flad af grin. Det at passe dem kan gøre mig glad. Det er en kærlighed uden forbehold – og kontant afregning ved kasse 1. Er du ikke nærværende over for dem, så gider de dig ikke.”

Kærligheden

Hvad er det vigtigste for dig i dit liv?

“Størst af alt er altså kærligheden. Det at kunne give kærlighed til andre, men også at få kærlighed. Kærlighed har mange former for mig. Det er ikke bare et spørgsmål mellem Klaus og mig, men også i forhold til min søster, min familie. Den kan have mange dimensioner og aspekter.”

“Man bliver i stand til alt. Problemer og udfordringer begynder at se uendeligt små ud. Det fylder én med glæde og håb, i mit tilfælde endnu mere vilje og drivkraft til at gøre nogle ting og arbejde med de ting, der er vigtige.”

Ballasten hjemmefra

Hvad er det mest afgørende, der indtil videre er sket for dig i dit liv?

“Den fantastiske ballast, som mine forældre har givet mig. Jeg er ufatteligt taknemmelig over for det, de gav mig. De gav mig nogle dyder. Det lyder gammeldags. Respekt og høflighed over for andre mennesker. Rummelighed over for andre. Men det er også okay at have ambitioner og vilje.”

“Det, at jeg ikke kunne stave, omformulerede min forældre til ”Søren, du kan jo så meget andet”. Intet kom af sig selv derhjemme. Skulle jeg have noget, måtte jeg gøre noget for det.”

Hvilken menneskelig egenskab beundrer du mest?

“Det, jeg beundrer mest, er det at være i stand til at kunne lære nyt, se nye ting, i kombination med, at tvivlen og ambitionen om at lære nyt er med. Man kan få nye ideer, se muligheder. Se løsninger – og ikke gå i stå. Der er ikke noget, der er skidt for noget andet end, at det er godt for noget andet.”

At samarbejde og lytte

Bliver du borgmester, hvad vil den borgmesters tre vigtigste karaktertræk være?

“Samarbejde, det at kunne lytte – og så have ambitioner. Jeg lærte rigtig, rigtig meget af at være borgmester. Jeg er ikke et menneske, der fortryder. Jeg kan ikke gøre tingene om, men jeg er blevet klogere i forhold til, at det godt kan være, at jeg har ambitioner, ideer og tanker. Men det er der også andre, der har. Det handler om at blive bedre til at finde fællesmængden mellem mine og deres ambitioner til gavn for denne kommune.”

“Jeg har mit udgangspunkt som Venstre-mand. Andre har et andet udgangspunkt, men er jo ikke dårlige mennesker af den grund. Jeg vil være en helt anden slags borgmester. En 2.0 version af mig selv som borgmester.”

“Til tider har det været ekstremt hårdt at opleve det karaktermord, som nogen har forsøgt at begå imod mig. Jeg er et godt menneske, lige så vel som andre er det. Jeg har aldrig forstået, at nogle føler, at de bliver bedre mennesker af at nedgøre andre.”

Er til for borgerne

Hvilken positiv forskel vil du som borgmester kunne gøre for Lyngby-Taarbæk Kommune?

“At vi bliver meget mere bevidste om, at kommunen er til for borgerne. Det er ikke borgerne, der er til for kommunen. Det skal gennemsyres i alt. Det er en bevidsthed, som det er gået meget ned ad bakke med i denne periode. Der er alt for meget fokus på kommunen med stort K og for lidt fokus på, hvordan vi som kommune kan understøtte borgerne, lytte til dem og inddrage dem.”

“Det, som vi i Venstre har landet, med kandidaterne, er tre ord, der er vores pejlemærker: Det skal være bedre, billigere og nemmere at være borger i Lyngby-Taarbæk. Holder vi de ord op foran os, når vi sidder med de enkelte sager, giver det sig selv, hvad der er rigtigt. Gør det her det bedre? Billigere? Nemmere? Kan man svare ja til det, bygger man et godt fundament.”

Det er balancen

Hvad vil kommunen være rykket fra og til efter fire år med dig som borgmester?

“Der er mange ting, vil jeg sige. For det første, at vi er en kommune, der er i langt bedre sync med borgernes tanker og ideer med kommunen. Vi skal gensidigt udfordre hinanden, så vi får formuleret nogle svar på de ting, som udfordrer. Det er balancen mellem at bevare det grønne og de værdier, vi har, samtidig med at vi sikrer, at vi som kommune er attraktive i årene frem. Vi skal finde balancen der.”

“Det er også på det velfærdsmæssige, at vi har et fantastisk fokus på vores kerneopgaver: daginstitutioner, skoler, ældreplejen, at folk får deres ansøgninger behandlet til tiden.”

“Vi skal holde fokus på kernen og skabe en mangfoldighed, og så skal borgerne træffe valg om det, de synes, er vigtigt.”

Publiceret: 09. November 2017 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

KV17: Se her, hvem partierne har som kandidater
KV17: Se her, hvem partierne har som kandidater
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt