John er landet - og det betyder sommer. Foto: Pernille Borenhoff
John er landet - og det betyder sommer. Foto: Pernille Borenhoff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

LYS FORUDE: John er tilbage i Frederiksdal

Der er julemænd til jul. Og kyllinger til påske. Og så er der John, når det er sommer

Af Pernille Borenhoff
Selvom temperaturen snarere leder tankerne hen på efterår - eller vinter - så ER det forår. Ja, faktisk er det meget snart sommer. Men selvom vejret snyder, så er en rigtig sommerbebuder landet. Og derfor ved vi, at sommeren er på vej.

For 9. år i træk er John fløjet fra Porto Alegre i Sydbrasilien til Virum, for igen i år med sit store smil og sine kække bemærkninger at bidrage til den sydlandske stemning ved Furesøens bredder.

Og igen i år er det ham, der trakterer grillen og den særlige brasilianske grill-specialitet churrasco.

“Det er vigtigt at have en brasilianer til at lave det. Og han er en af de eneste her i Danmark, der mestre kunsten,” siger køkkenchef i Fribadet, Mathias Rasmussen.

Ordet churrasco stammer fra Brasilien og betyder grill på portugisisk.

“Der anvendes en særlig grill-metode, der giver et resultat, som ligger langt fra den traditionelle grillbøf, de fleste af os kender. Man bruger en helt særlig grill og teknik. Kødet sættes på store spyd og roteres, så saften ikke kan nå at løbe ud. Og kødet skæres direkte fra spyddet til tallerkenen,“ siger Rasmus Hjort, der ligeledes er køkkenchef på Frederiksdal Fribad.

Rygtet om Johns evner har bredt sig vidt omkring og tiltrækker gæster fra nær og fjern. Og til tider også helt fra Portugal og Brasilien.

“Det er hyggeligt, for så kan jeg jo tale med dem på mit eget sprog,” siger John.

Når John bliver ved med at vende tilbage til Frederiksdal skyldes det, at han med egne ord “elsker at være her”.

Restauranten Frederiksdal Fribad har åbent hver dag til og med den 9. september. Restauranten er åben kl. 17-22 og iskiosken fra kl. 10.

Publiceret: 01. Maj 2017 12:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt