Pia Tafdrup (foto) læser sammen med Milena Rudez højt af egne digte hos Greens Boghandel.
Pia Tafdrup (foto) læser sammen med Milena Rudez højt af egne digte hos Greens Boghandel.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lyrisk kulturmøde hos Greens

Pia Tafdrup og Milena Rudez læser op af egne digte - både på danske og bosnisk

Af Pernille Borenhoff
Milena Rudež er født i Bosnien-Hercegovina, men hun har siden 1992 boet i Danmark. 10 af disse år i Virum. Milena er både arkitekt, digter og oversætter, og det er i egenskab af sidstnævnte, at hun har fået kontakt til en af landet mest anerkendte lyrikere, Pia Tafdrup.

“Jeg har oversat mange danske digtere og har for en del år siden også fået oversat nogle af Pia Tafdrups digte til bosnisk/kroatisk/sebisk,” siger Milena Rudez. I april 2017 udkom en bog i Bosnien med 50 digte af Pia Tafdrup. Og de var alle oversat at Milena Rudez.

“Vi var sammen i Banja Luka til promovering af bogen og fik virkelig meget respons. Både på tv og radio, hvor Pia blev interviewet samt ved oplæsninger,” siger Milena Rudez.

Det var på turen i til Bosnien, at tanken om en fælles oplæsning blev skabt. Og da Milena Rudez tidligere har læst højt hos Greens Boghandel på Sorgenfri Torv var det nærliggende, at det var her at arrangementet skulle finde sted.

“Jeg har læst op hos Søren Barslund tre gang, og hver gang er der kommet rigtigt mange mennesker. Han har denne her læsesalon, der tiltrækker mange. Også lyrikinteressede læsere. Det er ikke så almindeligt andre steder,” siger hun.

Den fælles oplæsning finder sted den 10 januar kl. 18. Og her læser de to lyrikere blandt andet op fra deres nyeste bøger “Ordene rejser” og “Ansigter og byer”.

“Et par af digtene bliver læst højt på både danske og serbokroatisk. Det er fordi publikum skal høre, hvordan det lyder på et fremmed sprog. Og så kan man virkelig fornemme, hvor melodisk Pia skriver,” siger Milena.

Hvad: Tosproget digtoplæsning

Hvor: Greens Boghandel, Sorgenfri Torv

Hvornår: 10. januar kl. 18

Pia Tafdrup

Debuterede i 1981. Siden 1989 har Pia Tafdrup været medlem af Det Danske Akademi. Hun har blandt mange priser modtaget Nordisk Råds litteraturpris i 1999 for digtsamlingen Dronningeporten, udgivet i 1998. I 2006 modtog hun Det Svenske Akademis Nordiska Pris.

Milena Rudež

Dansk-bosnisk digter, arkitekt og oversætter. Født i 1958 i Bosnien-Hercegovina. Har boet i København fra 1992. Hun har publiceret digte i talrige tidsskrifter og aviser i hele det tidligere Jugoslavien samt i flere litterære antologier i Bosnien-Hercegovina og Danmark,

Publiceret: 01. Januar 2018 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt