Indskiftede Jesper Christjansen reducerede til 1-3, da han modtog bolden, tog tre træk og til sidst hamrede bolden i nettet.
Indskiftede Jesper Christjansen reducerede til 1-3, da han modtog bolden, tog tre træk og til sidst hamrede bolden i nettet.
Arkivfoto: Fodboldbilleder.dk
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lyngby sendt til tælling efter 10 sejre i træk

På stærk fysik og hovedstødsstyrke vandt AC Horsens 4-1 over Lyngby, der skal rejse sig på søndag mod Brøndby på udebane

Af Mikael Østergaard
Det kunne selvfølgelig ikke blive ved med at gå godt. Lyngbys 2-1 over Slovan Bratislava var sejr nummer 10 i streg, men i søndags gik det rent galt, da AC Horsens sendte de sejrsvante Lyngby-spillere hjem med et nederlag på 4-1.

Lyngby var på hælene fra første fløjt og blev presset langt tilbage på banen af de fysisk stærke Horsens-spillere. Efter et par indledende forsøg trykkede Kjartan Finnbogason af, men Thomas Sørensen reddede en meter foran målstregen. Lyngbys eneste forsøg tilfaldt Martin Ørnskov på et fint oplæg fra David Boysen, men midtbanespilleren fik kun en lang tå på.

Efter 25 minutters spil headede Lasse Kryger bolden på undersiden af overliggeren og gav ved den lejlighed et forvarsel om Horsens’ spidskompetence: Hovedspillet. Det blev igen synligt, da den store Simon Okosun kom først på et indlæg og headede bolden i mål til 1-0 uden chance for Mikkel Andersen.

Det burde være blevet 1-1, da Kristoffer Larsen spillede Kim Ojo totalt fri foran et tomt mål, men den lange nigerianer formåede at afslutte på tværs og lige i favnen på Jesse Joronen i Horsens-målet. Kim Ojo viste igen, at han har store problemer med at flytte fødderne hurtigt nok.

Straffen kom et par minutter senere, da Lasse Kryger hoppede højere end Mikkel Andersen og headede bolden i nettet til 2-0. Det mål må Lyngby-keeperen tage på sin kappe.

Bedre efter pausen

Lyngby spillede sig klart op efter pausen, og Horsens brugte mest tid på at sparke bolden ud af forsvarszonen. Men stik imod spil og chancer blev det 3-0, da Mads Bech på et kontraangreb scorede via stolpen.

Med 20 minutter tilbage reducerede indskiftede Jesper Christjansen til 1-3 på et flot langskud, men lyset blev definitivt slukket, da Martin Ørnskov, der havde afløst en knæskadet Thomas Sørensen i midterforsvaret, jokkede i bolden, så Tobias Arndal let kunne løbe ned og score til 4-1.

Det kunne være blevet 5-1, men Kjartan Finnbogason sparkede forbi alene med Mikkel Andersen. Så var der mere præcision i David Boysen, da han med hælen dirigerede en aflevering i nettet, men målet blev fejlagtigt annulleret for offside. Tv-billeder viste tydeligt, at David Boysen var på den rigtige side, da han modtog bolden.

Publiceret: 23. Juli 2017 20:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!