Cheftræner Claus Kuno efterlyser mere stabilitet af sit mandskab.
Cheftræner Claus Kuno efterlyser mere stabilitet af sit mandskab.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lyngby reddet på målstregen

Damerne i 1. division hentede det ene point med scoring seks sekunder før tid

Af Mikael Østergaard
Med et mål seks sekunder før tid sikrede Mette Bejder Lyngby det ene point i opgøret på udebane mod Rødovre, der inden kampen var isoleret i bunden med 0 point, mens Lyngby lå næstsidst med et enkelt point. Efter 23-23 er begge hold fortsat uden sejr, og nu er der ved at være et stykke op til nedrykningsstregen.

“Inden opgøret ville kun en sejr have været godt nok, men når vi udligner kort før slutfløjtet, må vi være tilfreds med det ene point”, sagde Claus Kuno efter kampen.

Julie Frilund på toppen

Cheftræneren var ikke ubetinget tilfreds med sine spilleres indsats:

“Der er nogle spillere, som ikke byder nok ind, og generelt kæmper vi med at skabe mere stabilitet. Vi har i flere af de seneste kampe været ovenpå, men vi skal finde nøglen til at fastholde momentum. Og så skal mine spillere lære at tage ansvar, når der er brug for det”.

Lyngbys to målmænd, Astrid Jacobsen og Louise Pettersson, leverede vigtige redninger på afgørende tidspunkter, men bedst var Julie Frilund.

“Det var hendes bedste kamp i Lyngby-trøjen i min tid som Lyngby-træner”, roste Claus Kuno.

Klart krav

Lyngby møder på lørdag kl. 14.30 middelmådige AGF i Lyngbyhallen, og kravet er klart: Sejr, hvis Lyngby skal kravle op i det sjove selskab.

Lyngby: Julie Frilund 7, Mette Bejder 3, Frida Blohm 3, Cathrine Graugaard 2, Pernille Rähr Sørensen 1, Ronja Johansen 1, Ine Oldeide 1, Sofie Christensen 1 og Mia Egede Rasmussen 1.

Publiceret: 30. Oktober 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt