David Nielsen har store forventninger til Mayron George. Foto: Lyngby Boldklub
David Nielsen har store forventninger til Mayron George. Foto: Lyngby Boldklub
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lyngby opruster: Nu skal bolden i kassen

Mayron George er lejet i Randers FC, og Herolind Shala er hentet i Sparta Prag

Af Mikael Østergaard
Der har ikke været meget krudt i Lyngby Boldklubs forreste geled i Superligaen. Sidste sæsons bomber og topscorer, Jeppe Kjær, er endnu ikke kommet på måltavlen, og også Kim Ojo og Kristoffer Larsen har haft svært ved at finde vej til netmaskerne.

Som konsekvens har klubben været på udkig uden for egne rækker, og det er resulteret i en lejeaftale for resten af sæsonen med angriberen Mayron George fra Randers FC.

Mayron George fik sit gennembrud i hjemlandet Costa Rica for Limon FC, inden OFI Kreta hentede angriberen til europæisk fodbold. Herfra gik turen i 2015 til Hobro IK, hvor Mayron George scorede 9 mål i 23 kampe. Siden gik turen til Randers FC, hvor han dog har haft problemer med at komme på holdet, selv om Randers FC skriger efter en angriber med skud i støvlerne.

Sund konkurrence

Lyngby Boldklub har desuden hentet offensivspilleren Herolind Shala i Sparta Prag på en 2,5-årig kontrakt. Landsholdsspilleren fra Kosovo kommer på en fri transfer og skifter med øjeblikkelig virkning.

Herolind Shala er født og opvokset i Norge og fik sit gennembrud i den bedste norske række for Odd, hvor han spillede over 100 kampe frem til 2015. De seneste par år har han været på kontrakt i den tjekkiske storklub Sparta Prag, hvor det dog kun blev til 3 kampe – primært fordi offensivspilleren var udlejet to gange undervejs.

”Vi har hentet spillere med den rigtige alder, som også kan vokse hos os, og som vi kan udvikle på. Vi er rigtigt glade for at få en angriber af Mayrons kaliber ind på holdet, og det vil give sund konkurrence om pladsen helt fremme. Og så er det op til os at skrue på nogle små knapper, som gør, at både han og Shala kommer til at fungere optimalt hos os”, lyder det fra David Nielsen.

David Nielsen sammen med Herolind Shala.
David Nielsen sammen med Herolind Shala.

Nordmand sendt hjem

Lyngby har også haft Tim Nilsen til prøvetræning. David Nielsen kender nordmanden fra sin trænertid i Nest-Sotra, inden Tim Nilsen fortsatte til Sogndal, Mjøndalen, Frederiksstad, Lungskile i Sverige og med foreløbig endestation i russiske FC Khimki.

Den 24-årige angriber imponerede dog ikke ved prøvetræningen og er vendt hjem til Norge.

Det blev ikke til kontrakt til Tim Nilsen i Lyngby Boldklub. Foto: Lyngby Boldklub
Det blev ikke til kontrakt til Tim Nilsen i Lyngby Boldklub. Foto: Lyngby Boldklub

Publiceret: 31. August 2017 12:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere