Lyngby Boldklub fik onsdag aften sæsonens tredje sejr, da FC Hjørring blev sendt hjem med et 3-1-nederlag. De kongeblås sejr var kun i få øjeblikke i fare og Uffe Bech, Kim Aabech og Jonas Henriksens træffere blev fortjent matchvindere.
Manager Niels Frederiksen havde oven på en spillemæssig skuffende kamp mod AB skiftet ud på to pladser i startopstillingen. Morten Karlsen fik sin første optræden fra start på midten af banen, mens den unge matchvinder fra søndagens 1-0-sejr Yussuf Poulsen startede på højrekanten. I stedet kunne Rasmus Nielsen og Jonas Henriksen tage plads på bænken.
Starten af kampen var rodet for begge hold. Bedste forsøg i indledningen tilfaldt Hjørring, men man skulle helt frem omkring det tyvende minut, før holdene fik produceret relativt gode muligheder. Efter 26 minutter var bolden for første gang i nettet, da Yussuf Poulsen fandt Patrick Mortensen, der dog fik sin scoring annulleret, da bolden havde været ude over baglinjen.
Lyngby var – på trods af problemer i opspillet – mest og bedst på bolden. Hjørring pressede godt og gav Lyngby en del at slås med. Alligevel var det fortjent, at Kim Aabech kunne bringe de kongeblå foran efter 29 minutter – et opspil i højre side ender hos midtbanespilleren, der for en sjælden gangs skyld sender bolden i mål med højrebenet.
Mere ro på
Efter målet fik Lyngby mere ro på og første halvleg sluttede uden nævneværdige muligheder. Til gengæld kom de kongeblå halvskidt ud til 2. halvleg, hvor man på trods af en stor chance til Patrick Mortensen fik lukket FC Hjørring godt ind i kampen. Og efter fem minutter straffer gæsterne Lyngby, da Jesper Blicher får muligheden bagerst i feltet og kan heade udligningen i mål.
Lyngby lod sig dog ikke ryste af målet, men knoklede i stedet på i den modsatte ende. Det gav straks pote, da der – kun et par minutter efter målet – igen blev noget at juble over, for de meget medrivende og larmende Lyngby-fans. Venstresiden kombinerede sig igennem og i sidste ende kunne Thomas Rasmussen lægge bolden tilbage til Uffe Bech, som sikkert passerede Karim Zaza i Hjørring-målet til 2-1.
De kongeblå overtog derefter totalt styringen med opgøret og kunne ved flere lejligheder have bragt sig yderligere foran. Efter lidt over en times spil slap David Boysen igennem og hans afslutning slap da også under en fremadstormende Zaza – desværre manglede afslutningen lidt fart og blev derfor reddet af en Hjørring-forsvarer.
Hjørring havde dog også deres muligheder og de benyttede hver en mulighed til at straffe Lyngbys personlige fejl – og dem var der et par stykker af. Blandt andet måtte Frederik Krabbe redde sin egen fejl med et godt tilbageløb, mens Hjørrings største mulighed var et skud på stolpen.
Det var dog stadig Lyngby, som var tættere på 3-1. Med tyve minutter igen fik Uffe Bech muligheden, da han trak ind i banen fra højre side og fik afsluttet. Og bare minuttet efter gentog David Boysen den bedrift, bare fra venstre side – begge måtte dog se deres afslutninger gå forbi mål.
Bech som oplægger
Med ti minutter igen var der imidlertid gevinst i Hjørrings målfelt. En Lyngby-kontra sendte Yussuf Poulsen, Uffe Bech og Jonas Henriksen alene med tre Hjørring-forsvarere. Poulsen sendte Uffe Bech af sted i venstresiden og den rappe offensivspiller satte nemt sin mand af inden han serverede den for Jonas Henriksen, der kunne prikke den det sidste stykke i mål.
Kort før tid var Yussuf Poulsen tæt på at gøre det til 4-1, men hans afslutning tog en tur på træværket. Det blev derfor ved en ganske udmærket sejr på 3-1 til Lyngby, der dermed udbygger føringen i Betsafe Ligaen til fire point.
Kampfakta
Lyngby BK - FC Hjørring 3-1 (1-0)
1-0 Kim Aabech (29)
1-1 Jesper Blicher (51)
2-1 Uffe Manich Bech (55)
3-1 Jonas Henriksen (81)
Lyngbys startopstilling:
1. Nicklas Højlund
2. Thomas Rasmussen
4. Mathias Tauber (c)
6. Frederik Krabbe
7. Uffe Manich Bech
8. Morten Karlsen
10. Kim Aabech
11. Patrick Mortensen
17. Yussuf Yurary Poulsen
20. Jeppe Brandrup
21. David Katz Boysen
Bænk:
16. Lukas Fernandes
3. Ryan Johnson Laursen
5. Rasmus Nielsen
9. Rajko Lekic
19. Jonas Henriksen
24. Frederik Helstrup
25. Alexander Green
Indskiftninger:
Jonas Henriksen ind for Patrick Mortensen (65)
Rasmus Nielsen ind for Kim Aabech (70)
Alexander Green ind for Uffe Bech (82)
Advarsler:
Kim Aabech, Lyngby BK (3)
Buster Munk, FC Hjørring (58)
Tilskuere: 785
Publiceret: 09. August 2012 08:51
Tre år efter Det Kongelige Teaters megasucces "De Tre Musketerer" er teatret nu snart klar med den sjette udendørsforestilling i Ulvedalene i...
24-05-13 | Læs hele artiklen
Rådhustorvet kommer for alvor i svingninger på lørdag den 25. maj, hvor der vil være musik lige fra kl. 10 til kl. 17. Flere af musikskolens bands og ...
24-05-13 | Læs hele artiklen
Haldor Topsøe, som mandag døde blot få dage før sin 100 års fødselsdag, efterlader en virksomhed med en enormt potentiale. Den familieejede...
24-05-13 | Læs hele artiklen
Sidste år havde Lundtofte Boldklub med stor succes med besøg af Pigeraketten. Nu er dette DBU-arrangement igen i området. Boldklubben Søllerød-Vedbæk ...
24-05-13 | Læs hele artiklen
FC København var tirsdag på besøg i Lyngby Storcenter. Her var der mulighed for at få en autograf og et billede til fotoalbummet med nogle af heltene ...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Lyngbys højre back Ryan Johnson Laursen kroner et flot forår med sin første udtagelse til U21-landsholdet, der møder Irland og Estland. Den tidligere ...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Der har netop været Nordiske Mesterskaber i basketball for ungdomslandshold i Solna ved Stockholm. Virum Basketball Klub var repræsenteret på to af...
23-05-13 | Læs hele artiklen
"Gentofte Kommune klager ikke over, at Bakken holder åbent en enkelt dag mere end planlagt. Vores klage går på det urimelige i, at Lyngby-Taarbæk...
23-05-13 | Læs hele artiklen
36-årige Thomas Rasmussen spillede sin sidste kamp for Lyngby Boldklub i mandags mod AB. Efter halvandet år i klubben stopper han ved kontraktudløb...
23-05-13 | Læs hele artiklen
43-årige Henrik Vendelbo er fast mand på Virum-Sorgenfri Bordtennisklubs hold i eliterækken, men af og Til er det hans egen aldersklasse, der skal...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Under mottoet: Gør en STOR forskel for en LILLE indsats, stiller de lokale natteravne op i Virum lørdag 25. maj kl. 10-14 til en snak og lækre...
23-05-13 | Læs hele artiklen
- og utidssvarende. Busserne udskiftes langt hurtigere til endnu bedre og moderne materiel. De ældre busser har en højere relativ gensalgsværdi, da...
23-05-13 | Læs hele artiklen