Lyngby Boldklub bliver ikke solgt i denne omgang, da direktør i Hellerup Finans, Torben Jensen, fortæller til Børsen, at klubben ikke længere er til salg. Arkivfoto: fodboldbilleder.dk
Lyngby Boldklub bliver ikke solgt i denne omgang, da direktør i Hellerup Finans, Torben Jensen, fortæller til Børsen, at klubben ikke længere er til salg. Arkivfoto: fodboldbilleder.dk
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lyngby Boldklub er ikke længere til salg

Lyngby Boldklubs ejer Hellerup Finans’ overlevelse afhang ellers af, at man fik solgt Lyngby

Fodboldsommeren byder som altid på masser af salg af spillere. Men én ting, som ikke bliver handlet denne sommer, er Lyngby Boldklub. Klubben er nemlig ikke længere til salg. Det fortæller direktør i firmaet, der ejer Lyngby, Hellerup Finans, Torben Jensen, til Børsen.

“Lyngby er ikke til salg. Lyngby melder selv noget ud, når tidspunktet er passende,” siger han til Børsen.

Hellerup Finans har ellers gennem længere tid forsøgt at sælge Lyngby. Et salg var ved at blive en realitet tilbage i starten af året, hvor amerikanske investorer stod klar med 45,3 millioner kroner, ifølge Ritzau.

Hellerup Finans’ seneste regnskab fra perioden juli 2015 til og med juni 2016 viser et underskud på 112 millioner kroner og en negativ egenkapital på 67 millioner kroner.

I regnskabet står der desuden, at hvis Hellerup Finans skal overleve, så skal “igangsatte frasalg” blandt andet gennemføres.

“Opfyldes de nævnte forudsætninger ikke, eller opfyldes de kun delvist, og opnår selskabet ikke tilførsel af yderligere kapital eller likviditet, er der væsentlig usikkerhed knyttet til virksomhedens evne til at fortsætte driften,” skriver revisor i regnskabet.

Hellerup Finans har på trods af det dårlige regnskab skrevet under på, at selskabet vil dække Lyngbys behov for penge. Det var en forudsætning for, at Lyngby kan spille i Superligaen.

Lyngby gav i regnskabsåret 2015/16 et underskud på 27,5 millioner kroner. 1. juli sidste år var der 28.490 kroner i kassen. Lyngby har siden da levet af løbende pengeindsprøjtninger fra Hellerup Finans, ifølge Ritzau.

Publiceret: 08. August 2017 10:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Fik du læst
ANNONCER
Se flere