Det kostede mange penge at rykke op i superligaen. Det er en af forklaringerne på det, som Lyngby Boldklub A/S selv kalder et 'yderst utilfredsstillende' regnskab. Foto: Fodboldbilleder.dk
Det kostede mange penge at rykke op i superligaen. Det er en af forklaringerne på det, som Lyngby Boldklub A/S selv kalder et 'yderst utilfredsstillende' regnskab. Foto: Fodboldbilleder.dk
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lyngby BK bløder - men: Driften sikres trods stort underskud

Lyngby Boldklub A/S fik mandag godkendt sit regnskab - med et underskud på 25 mio. kroner. Et salg og en markant kapitaltilførsel er nært forestående

Situationen i Lyngby Boldklub A/S er så alvorlig, at der er behov for ny kapital til den på banen ellers så succesrige superligaklub.

Mandag eftermiddag blev klubbens årsregnskab 2015-16 godkendt, og årsrapporten præsenteret. Selskabets revisor har på baggrund af et utilfredsstillende årsregnskab med et underskud efter skat på 25,054 mio. kroner afgivet en såkaldt ‘afkræftende konklusion', som betyder, at revisoren vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt klubben er stærk nok økonomisk til at fortsætte driften.

Det er her, forhandlingerne med potentielle investorer kommer ind i billedet, fortæller bestyrelsesformand i Lyngby Boldklub A/S, Torben Jensen:

“Vi har indgået et ‘Letter of intent' med en potentiel og meget seriøs købergruppe, og det er vores håb, at handlen kan gennemføres inden udgangen af januar 2017. Vi er langt i forhandlingerne med flere, der vil medføre en kapitaltilførsel til Lyngby Boldklub. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at klubbens fremtidige drift ikke er livsafhængig af, at forhandlingerne udmunder i et salg,” fortæller han og uddyber:

“Såfremt handlen mod forventning ikke gennemføres, har Hellerup Finans A/S forpligtet sig til at fortsætte med at tilføre kapital, som det er sket i nu mere end to år. Så kapitalgrundlaget er sikret, og uanset, hvem der er hovedaktionær efter den 31. januar, ser vi meget positivt på Lyngby Boldklubs fremtid.”

Selv om klubbens fremtid umiddelbart ikke er truet, betragter man dog årsregnskabet for ‘yderst utilfredsstillende', forklarer bestyrelsesformanden, som siger om baggrunden for resultatet:

“Regnskabet er påvirket negativt af manglende opfyldelse af omsætningsmålene i konsulenthuset samt manglede sponsorindtægter generelt.”

Derudover har ledelsen hele vejen gennem regnskabsåret prioriteret oprykningen til Superligaen over alt andet, og derfor ligger der også her en tung udgiftspost til grund for det negative regnskab.

“Den genopretningsplan, der blev lagt i 2014, havde som ufravigeligt mål, at Lyngby Boldklub skulle rykke op i Superligaen. For at understøtte den plan er der tilført mere end 40 millioner kroner, heraf er 22 millioner tilført som kontante kapitalforhøjelser i regnskabsåret 2015/16,” fortæller Torben Jensen:

“Klubben vil fortsat blive tilført kapital frem mod det salg af Lyngby Boldklub, som allerede er i fuld proces. Der er et salg, der vil tilføre kapital til Lyngby Boldklub og som er godt hjulpet på vej af gode resultater i Alka Superligaen i den netop afsluttede efterårssæson” forklarer Torben Jensen.

Sammen med fans og partnere kan han glæde sig over at se Lyngby Boldklub på en aktuel femteplads i Alka Superligaen med kun fem runder tilbage af grundspillet.

Ledelsen havde budgetteret med et underskud på 21,6 mio. kroner før skat. Egenkapitalen var pr. 30. juni 2016 negativ med 5,7 mio.kroner.

Publiceret: 10. Januar 2017 16:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere