Billedet viser hjørnet af Østergade (nuværende Stades Krog) og Lyngby Hovedgade. Bager Hamanns salgsvogne er på vej ud i byen. Den forreste vogn holder lige uden for bagerbutikken, og i toppen af billedet ser man skorstenen til dampmaskinen, der drev bagerens elektricitetsværk.
Billedet viser hjørnet af Østergade (nuværende Stades Krog) og Lyngby Hovedgade. Bager Hamanns salgsvogne er på vej ud i byen. Den forreste vogn holder lige uden for bagerbutikken, og i toppen af billedet ser man skorstenen til dampmaskinen, der drev bagerens elektricitetsværk.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lokalhistorie: Lys over Lyngby

Vedlige- og renholdelse af byen gader og stræder har altid været til debat

Af Henning Andersen
lokalhistorie Kommunens vedlige- og renholdelse af byen gader og stræder har været til debat gennem tiderne. Omkring år 1890 kunne man læse denne skildring forgængeren for ”Det grønne Område, i ”Københavns Amts Avis” om Lyngby Hovedgade:

”Hovedgaden frembød i Gaar et Skue, som enhver rigtig Bondeby kunde været stolt af. Møgbunker af alle Aldre og alle Størrelser laa og badede sig i Solskinnet og bød Københavnerne venligt ”God Morgen”. Stenbunkerne havde indhyllet sig i et alenlangt Græstæppe og Kørebanen var på fyld af ”ren” Gødning…..Storken sad ikke ”paa Bondens tag”, men gik ganske gravitetisk paa Hovedgaden og ledte efter Frøer i Grøften”.

Det var i øvrigt på samme tid Hovedgaden fik elektrisk belysning (10. september 1888). Bager Hamann, Hovedgaden 11, tilbød sognerådet at ”skaffe byen en tidssvarende og god Belysning ved Elektricitet.

Bageren havde etablerede et privat elektricitetsværk drevet af en dampmaskine til brug for bageriet og der var overskudskapacitet til at levere el til Hovedgadens 32 lygter.

Lyngby inspirerede Paris

Rygtet om dette dristige initiativ i Lyngby fløj viden om over det ganske land og videre ud i verden.

En skønne dag kom der et brev fra det parisiske bystyre til ”le Maire, borgmesteren” i Lyngby, hvor man spurgte, hvordan belysningen virkede, da man i Paris kunne tænke sig at følge i Lyngby’s fodspor på dette felt.

Det voldte lidt besvær af finde ”borgmesteren” le Maire, som der stod på brevet. Postbuddet afleverede først brevet hos grosserer le Maire, der boede i Bondebyen, men derfra kom det til den rigtige ”le Maire”, sognerådsformanden Carl Lund. Han sendte forespørgslen videre til bager Hamann, der måtte have de bedste forudsætninger for at besvare henvendelsen fra Paris.

Desværre blev sagen syltet, og le Maire i Paris fik aldrig svar på sin henvendelse.

El-belysningen blev ikke nogen succes. Kommunen overgik til gaslygter med gas leveret fra Lyngby Gasværk, der blev etableret i 1885 og lå på Toftebæksvej, dér hvor der i dag er indgang til Lyngby Storcenter.

Fakta

7000 brugere følger Henning Andersens facebook-gruppe Kongens Lyngby i fortid og nutid.

Henning Andersen skriver i uge 29, 30 og 31 til DGO om lokalhistorie, mens avisen faste skribent Mette Henriksen fra Stadsarkivet er på ferie.

Publiceret: 02. August 2017 09:29

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt