Et hjørne af Lundtofteparken set fra Lundtoftevej ud for nr. 212 i 1957. Det stråtækte hus hed ”Byhøj”, det blev revet ned i 1966. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv
Et hjørne af Lundtofteparken set fra Lundtoftevej ud for nr. 212 i 1957. Det stråtækte hus hed ”Byhøj”, det blev revet ned i 1966. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

LOKALHISTORIE: Lundtofteparken

Nyt møder gammelt i Lundtofte i 1950’erne

Lundtofteparken blev opført fra 1949 til 1960’erne. Her kunne københavnere og lokale borgere skabe drømmen om et moderne familieliv i forstaden midt i grønne omgivelser med plads, lys og frisk luft.

Billedet giver et indtryk af de nye tider, som var kommet til Lundtofte.

Boligblokke

Bagerst i billedet ses boligblokke fra den nye Lundtofteparken, som faktisk lå i baghaven til det gamle stråtækte landsbyhus ’Byhøj’. Byhøj blev revet ned i 1966 for at gøre plads til den moderne udbygning.

I midten af billedet ses Lundtofte Købmandshandel, hvor der var købmand i næsten 100 år.

I 1957 hed købmanden V. G. Gregersen, og han havde været der siden 1942 og fortsatte indtil 1966. I købmandsbutikken blev kunderne stadig betjent personligt af købmanden ved en disk.

I det ene vindue kan man skimte en såkaldt kaffemølle, så kunderne kunne få friskmalet kaffe med hjem.

I butikslokalet var der også et glasskab med viktualier, og der var en vægt til at veje mel og gryn på. Den moderne selvbetjening i butikkerne var faktisk allerede kommet til Lundtofte året før, da købmand Willy Florin åbnede Danmarks første købmandsejede supermarked, Florins Supermarked, i Lundtofteparken.

I gadebilledet ses også tidstypiske trafikanter: en rutebil, en scooter med sidevogn og en folkevogn, og bilisterne kunne let tanke bilen op helt lokalt ved tankstationen, som hørte til købmandsbutikken.

Publiceret: 12. September 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt