"Umiddelbart ser jeg mange fordele ved, at virksomheden er med i Vidensbynetværket," siger Casper Jensen, SVP for Cobham SATCOM. Foto: Pernille Borenhoff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lokal virksomhed: "Vi vil sætte Lyngby på verdenskortet"

Casper Jensen, SVP for Cobham SATCOM, har store forventninger til virksomhedens nye medlemskab af Vidensby-netværket. Han ønsker et tættere samarbejde med DTU og vil arbejde for, at virksomhedens besøgende bruger lokalområdet i højere grad end tilfældet e

Af Pernille Borenhoff

 Casper Jensen blev i august 2016 udnævnt til CEO hos Cobham SATCOM, der siden 2001 har haft domicil på Lundtoftegårdsvej. Han har været i virksomheden, siden han blev uddannet ingeniør i 1999. Dengang lå den i Søborg og hed Thrane & Thrane.

"Der var flere grunde til, at vi valgte at lægge virksomheden her. Vi havde behov for flere medarbejdere og jokede med, at vi ville gå over i kantinen på DTU og lægge pile på gulvet, der viste vej herover. Nærheden til DTU spillede helt klart ind i valget af lokaliteten," siger Casper Jensen.

En anden årsag, til at man placerede grunden på marken tæt ved DTU og Helsingørmotorvejen, var, at man her havde mulighed for at bygge et tilstrækkeligt stort hovedkvarter til den stadigt voksende virksomhed.

Cobham SATCOM udvikler og producerer radio-satellitkommunikationsudstyr ti lands og i luften. Og de har netop vundet en udviklingskontrakt om udstyr til Airbus. Den ordre, samt andre givtige kontrakter, har bevirket, at man har ansat adskillige nye medarbejdere i 2016. Primært ingeniører.

"I løbet af de seneste 8-9 måneder har vi ansat 60 nye ingeniører, men vi mangler stadig at ansatte yderligere 20 til 30. De fleste kommer fra DTU, men vi får også højt specialiserede ingeniører fra både England, Tyskland og Frankrig," siger Casper Jensen.

Derfor Vidensby

Cobham SATCOM er det nyeste medlem i Videnby-netværket. Og ifølge Casper Jensen er der fire åbenlyse årsager til, at man ønskede at være en del af det lokale netværk.

"Vi har et udmærket samarbejde med DTU, men ønsker om via Vidensby at styrke det samarbejde," siger Casper Jensen om den første grund til, at han og virksomheden ønsker at lægge energi i Vidensbyen.

"Desuden vil jeg gerne arbejde for at fremme området. Vi har mange kunder og besøgende, der bor i København, når de kommer på besøg her på virksomheden. Det er der jo ikke nogen grund til. Jeg vil gerne være med til at udbrede kendskabet til lokalområdet og gerne være med til at udvikle faciliteter, så de bliver her i stedet for at tage ind til København. Hvorfor bruge tid på transport og lægger pengene i København, når området her har så meget at byde på?”

En måde, at få flere til at blive lokalt, kunne ifølge ham være at nytænke overnatningsmulighederne.

"Vi har kontorer i USA og Sydafrika og har derfor ofte udenlandske medarbejdere til at besøge hovedkvarteret i Lyngby. Mange ønsker ikke at bo på et traditionelt hotel. Så at bygge lejlighedshoteller er noget, der ville få folk til at blive her. Og det vil komme hele området til gode," siger han.

Som en tredje årsag til at være en del af Vidensbyen nævner Casper Jensen den oplagte mulighed et sådan netværk giver for at få et tættere samarbejde virksomhederne imellem.

Endelig ønsker Casper Jensen at få sat Cobham SATCOM endnu mere på landkortet.

"Vi arbejder hele tiden med at udbrede kendtskabet til vores virksomhed. Mange kendte Thrane & Thrane historisk, men Cobham SATCOM ser gerne, at vi opnår samme kendskabsgrad, da vi som virksomhed har en masse spændende at byde på, både lokalt, nationalt og internationalt," siger Casper Jensen.

Vi har mange kunder og besøgende, der bor i København, når de kommer på besøg her på virksomheden. Det er der jo ikke nogen grund til. Jeg vil gerne være med til at udbrede kendskabet til lokalområdet”

FAKTA

COBHAM SATCOM

Cirka 1000 ansatte i Danmark, Sydafrika, USA, Kina og Singapore.

Hovedkontor i Lyngby

En del af det engelske moderselskab Cobham, der har ca. 121.000 ansatte

Laver og radio- og satellitkommunikationsterminaler til lands, til vand og i luften

Muliggør internetforbindelser i hele verden udenfor det traditionelle jordnetværk

Cobham SATCOM opstod igennem købte af Thrane & Thrane i 2012

Publiceret: 22. Februar 2017 17:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere