Litteratur kan også nydes i naturen. Det er tanken bag Stadsbibliotekets ny initiativ.
Litteratur kan også nydes i naturen. Det er tanken bag Stadsbibliotekets ny initiativ.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Litteratur i det fri

Vær med når biblioteket inviterer til ”Litteratur i det fri” den 19. april i Fuglevad.

Konceptet med Litteratur i det fri er, at man mødes på forskellige smukke steder og tilbringer en lille time i hinandens, naturens og litteraturens selskab. Bibliotekets formidlere medbringer på skift nyt og gammelt fra bøgernes verden, der gør sig godt under åben himmel.

Denne gang går turen til det smukke Fuglevad, hvor man kommer forbi Fuglevad Vandmølle, der er en af de smukkest beliggende vandmøller langs Mølleåen. Bibliotekets formidlere har fundet litteratur frem, der passer godt til området, og som kan nydes i de naturskønne omgivelser.

Har man lyst til at opleve litteratur i det fri i Fuglevad, så skal man møde op ved Fuglevad Station kl. 9.00, og det er vigtigt at være præcis. Der er gratis adgang, man skal bare møde op.

Arrangementet aflyses ikke i dårligt vejr./sig

Publiceret: 15. April 2018 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område