“Man skal opføre sig ordentligt og ikke råbe efter damerne, men man kan godt sige, at de har nogle pæne øjne,” siger Lars Borre.
“Man skal opføre sig ordentligt og ikke råbe efter damerne, men man kan godt sige, at de har nogle pæne øjne,” siger Lars Borre.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lars lever sit liv på gaden: ”Dør jeg, så dør jeg på gaden”

De seneste tyve år har Lars Borre Adolphsen boet på gaden. Mange passerer ham dagligt på Hovedgaden eller Jernbanepladsen, hvor han holder til og sælger sine HUSforbi aviser. “Jeg har det godt,” siger han, “Lyngby er en god by – folk er sgu ikke nærige he

Det er godt et halvt år siden, at jeg i forbindelse med en anden opgave første gang faldt i snak med Lars Borre på den lille plads ved Likørstræde i Lyngby. Her mødes han ofte med vennerne, når han ikke står og sælger HUSforbi ved Magasin eller på Lyngby Station.

Dengang var vejret mildere, og dagene lysere.

Jeg har kigget efter ham et par dage, da jeg ser ham på Lyngby Station i gang med et tilberede et måltid mad over blus.

”Jeg er sgu så træt af pizza, og jeg kan godt lide at lave mad,” siger han, ”Lad os mødes, når jeg har fået lidt at spise.”

Jeg spørger, om jeg ikke kan byde på noget, og han takker ja til en kop varm kakao.

Det ender med, at jeg kommer tomhændet tilbage. Jeg har glemt min pung på redaktionen.

”Det skal du ikke tænke på,” siger Lars. Han har slået to klapstole ud og byder på en sodavand fra rollatoren, der står parkeret op ad væggen.

Der er gået næsten et halvt år siden sidst. Den lysegrønne bøgehæk står nu nøgen og mørk. I nat faldt den første sne, der nu ligger som tunge bunker af våd sjap rundt omkring på pladsen.

Men trods den rå decemberkulde er Lars glad og som altid imødekommende og nysgerrig på de folk, han møder.

”Det nytter ikke noget at være sur og sidde og råbe efter folk. Man skal opføre sig ordentligt. Hvis man gør det, så er der mange, der kigger forbi og får en snak. Både unge og gamle. De vil gerne vide noget om livet, og det kan jeg fortælle om,” siger Lars.

Det samme kan furerne i ansigtet, der er formet af både store tragedier og lykkelige øjeblikke.

De seneste 20 år har Lars Borre boet på gaden. Det er det, der har tegnet hans ansigt. Kroppen er slidt af hårdt fysisk arbejde og mange års misbrug. Men under kasketten lyser et par blå øjne. Han blinker og griner.

“Han vil ikke have mig deroppe,” siger han og peger op i himlen, “og han vil heller ikke have mig dernede,” siger han og peger ned i jorden, “så jeg er her stadig. Lige her på gaden.”

Født i forstaden

Lars er født og opvokset på Bellisbakken i Birkerød. Godt 300 meter fra, hvor jeg selv boede som barn. Et trygt rækkehuskvarter tæt på Eskemoseskov, og få minutter fra Lupinkrogen, hvor man kunne købe velvoksne studenterbrød hos bageren.

Han havde svært ved at koncentrere sig og sidde stille i skolen, så i 4. klasse blev han flyttet over på en produktionsskole.

”Jeg er lidt ordblind, og så har jeg noget ADHD,” siger han og rykker lidt utålmodigt rundt i klapstolens som for at understrege pointen.

”På produktionsskolen fik vi 300 kroner om ugen, hvis vi ikke lavede ballade, så der fik jeg ikke meget udbetalt,” siger han konstaterende.

Moderen døde, da Lars var 12 år, og faderen, der var marinesoldat og havde sejlet det meste af sit liv, døde tre år senere, da Lars var bare 15 år. Han kom i pleje hos sin storesøster, der boede i den modsatte ende af landet - i Løgumkloster.

Svogeren, der var langturschauffør, tog ham med om bord i lastbilen og med ud i Europa.

Lars kan godt lide at rejse og gør det stadig en gang imellem. Så springer han på toget og tager til Spanien eller Frankrig.

Men lige nu holder han altså til her i Lyngby, og nætterne tilbringer han på Lyngby Station ved siden af 7-eleven.

”Jeg har det godt her. Jeg har lige fået nyt tøj, og i går var ham socialrådgiveren Ole forbi med en helt ny sovepose og et fedt liggeunderlag. Jeg har en aftale med dem inde i 7-eleven om, at jeg kan lægge mine værdier hos dem om natten. På den måde kigger vi lidt efter hinanden. For det er sket, at jeg er blevet rullet, mens jeg lå og sov.”

Lars Borre Adolphsen får ingen understøttelse. Han tjener sine penge ved at sælge HUSforbi avisen og de donationer, han får fra folk, der går forbi.
Lars Borre Adolphsen får ingen understøttelse. Han tjener sine penge ved at sælge HUSforbi avisen og de donationer, han får fra folk, der går forbi.

En tur på hospitalet

Det er kun en lille uge siden, at han blev udskrevet fra Hillerød Hospital, hvor han var indlagt med pludselige hjerteproblemer.

Nu er han tilbage på gaden, men Rudersdal Kommune har netop tilbudt ham et ophold for at komme til hægterne, og hans kammerater har opfordret ham til at sige ja. Det gør han nok, men det skal ikke været afvænningstilbud, for så gider han ikke.

Turen omkring hospitalet er langt fra den første. Sidste år fik han varm fritureolie ud over sig. Davar han indlagt på Rigshospitalets brandsårsafdeling.

”Det var meget bedre end Hillerød Hospital. Der kunne man få lige det, man ville have at spise, og jeg havde eneværelse. Men måske var de,t fordi jeg har været narkoman. Det ved jeg ikke.”

I øjeblikket drikker han mest vodka, men han prøver at trappe lidt ned, for han vil gerne kunne køre bil igen.

Han har en særlig by i Frankrig, som han bliver ved med at vende tilbage til, hvor der kommer mange nordmænd og danskere. Så tager han lige 14 dage under varmere himmelstrøg.

”Så sover jeg på stranden. Om morgenen kommer den lokale politibetjent og smider mig væk. Han kender mig efterhånden godt,” siger Lars.

Det samme gør betjentene fra Nordsjællands Politi, der af og til kigger forbi Lyngby station.

For det er ikke sjældent, at der er ballade.

”Den anden dag var der sgu pludselig nogen, der var efter mig og viftede med en pistol. Det var nogle udlændinge. Jeg ved sgu ikke lige, hvad det gik ud på. De fulgte efter mig hele vejen til Helsingør. Til sidst blev jeg smidt ud af bussen og så stod de der og sigtede på mig, og så sagde jeg, 'jamen så skyd mig da', men det gjorde de ikke.”

Jeg kigger undersøgende på ham. Nogle historier virker bare, så vanvittige, at de kan være svære at forstå.

”Jeg har levet det hårde liv. Jeg har været i afvænning masser af gange, og jeg har også siddet inde for alt muligt lort. En gang skar jeg næsten halsen over på en mand. Det er ikke noget jeg stolt over. Og jeg bryder mig ikke om at tale om det. Der er nogen, der praler med den slags, men det gør jeg sgu ikke,” siger han og kigger væk.

For der er også en blød side, og han kan sagtens skrue charmen på, når der er kønne kvinder på gaden.

”Men man skal opføre sig ordentligt og ikke råbe efter dem, men man kan godt sige, at de har nogle smukke øjne. Det er ikke alle, der har fanget den,” siger Lars.

Far til fire

Lars Borre har været gift to gange og har fire børn på 13, 16, 19 og 29 år. Den ældste er fra det første ægteskab, mens de tre yngste er med kone nummer to.

”Hun er også fra Birkerød. Vi har kendt hinanden, siden vi var 14 år. Hun har hjulpet mig meget – også med min ordblindhed. Vi blev gift den 8/8-2008, efter vi havde kendt hinanden i over 20 år. Hun vidste sgu godt, da hun giftede sig med mig, at jeg ikke kan sove inden døre. Til gengæld var det først der, at jeg fandt ud af, at hendes børn faktisk var mine.”

Drengene, der bor i Gentofte, kigger faktisk forbi engang imellem for lige at sige hej og få et par håndøre.

”Og jeg vil også gerne give dem en julegave, men lige nu er mig og ekskonen ikke rigtig på talefod. Hun svarer ikke, når jeg ringer.”

Rigtige venner

Jeg spørger ham, hvor han selv skal holde jul i år.

”Det skal jeg nok i Birkerød med et par venner, så mødes vi og hjælpes ad med at lave and med sovs og kartofler. Jeg elsker at lave mad, ” siger Lars, der - da jeg møder ham denne tirsdag formiddag - er i fuld gang med at tilberede en ret med æg og pølser på et lille blus.

”Jeg er træt af pizza. I aften tror jeg, at vi skal hygge os og lave burgere.”

Han føler sig privilegiet over at have mange venner og bekendte, og da han fornylig var indlagt, så var der en del, der kom og spurgte til, hvor han var blevet af.

”For min sovepose og mit underlag lå foran 7-eleven, hvor det plejer. De troede sgu jeg var død.”

Men Lars kom levende ud af hospitalet. Til gengæld har han næsten lige fået nyheden om, at hans bedste ven hængte sig samme sted.

”Jeg troede sgu ikke på det, da jeg først hørte det. Men det var vist noget med en pige i Thailand, der havde snydt ham. Han plejede altid at komme om morgenen og lige få en flagbajer kl. 6.30. Det blev jeg virkelig ked af at høre, for han var en rigtig god ven,” siger Lars.

En anden god ven er Kari, der træner hver morgen kl. 5.30 i fitnesscenteret.

”Så mødes vi bagefter, når træningen er overstået, og får en snak. Om sommeren tager vi også ud og fisker sammen på Lyngby Sø.”

Et godt sted at være

I Lyngby er et af de faste holdepunkter suppekøkkenet ved Lyngby Lokalstation. Der kan Lars Borre godt lide at komme.

”Nogle gange kigger jeg lige forbi min ven blomsterhandleren og tager lidt frugt og blomster med ned til dem. De er meget søde. Her nede på hjørnet er de også flinke til at give mig det smørrebrød, der ikke bliver solgt. Det er sådan noget højtbelagt noget, det er meget populært blandt gæsterne i suppekøkkenet,” siger han.

Nogle gange tager han det også med ind til Istedgade.

”Så giver jeg det til de grønlændere, der holder til der. Jeg er ikke nærig. Jeg ved godt, hvordan det er at mangle noget.”

Også de lokale pizzarier og 7-eleven er søde til at sende det mad der ikke bliver solgt videre. Og i Fitness World får Lars Borre lov til at tage et bad et par gange om ugen.

”Lyngby er et godt sted at være. Jeg tjener 5-700 kroner om dagen på at sælge mine aviser og på, hvad folk giver mig. Se nu der,” siger han, og peger på en stor plastiksæk med tomme sodavandsflasker, ”der var lige en kloakmester forbi med den, der skal nok være for en 50-60 kroner. Jeg er sgu altid heldig,” siger han.

Nogle af pengene sparer han op hos KABS (Københavns misbrugscenter), hvor han også får udleveret sin medicin.

Pengene skal bruges på at rejse eller måske på en lille hund.

“Det kunne være godt at have en ven at følges med,” siger Lars Borre.

Fotos:Signe Steffensen
Fotos:Signe Steffensen

Publiceret: 21. December 2017 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Bøger
Forsiden netop nu
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt