Arkivfoto

Arkivfoto

Debat: Bevar Raadvad Naturskole - et værdifuldt og unikt tilbud til børn

Søren og Anette Gylden, Løvgårdsvej 23, 2830 Virum

Vi hører med bekymring, at Lyngby-Taarbæk Kommune overvejer at trække sig ud af Raadvad Naturskole.

Som forældre til et skolebarn har vi oplevet, hvor værdifuld læring børn får ud af et besøg på Raadvad Naturskole. Det samme hører vi fra andre forældre.

Besøgene er rigtig godt opbygget, med teori, aktiviteter i naturen og undersøgelser i laboratoriet. Til sidst blev resultaterne sat i sammenhæng i forhold til omverdenen.

Vores barn oplevede en rigtig god didaktik (vores udtryk) og inspirerende formidling.

Sammenhængen mellem undersøgelse ude og bearbejdning af resultater sammen med meget dygtige formidlere, med lokalkendskab til naturen, er uvurderlig.

Vi vil indtrængende henstille til, at kommunen beholder Raadvad Naturskole som et værdifuldt, unikt tilbud til børn i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Publiceret 11 August 2019 09:00

SENESTE TV