Debat: Nedladende og uintelligent indlæg om Hovedgaden

Karin Steenberg,Søgårdsvej 6, Gentofte

DEBAT Kommentar til læserbrev af 2/7 2019 fra E. Johannessen, Fyrhøjvej 29, Kgs. Lyngby:

Du klager over, at der er færre og færre forretninger på Lyngby Hovedgade. Årsagen er utvivlsomt den omfattende, voksende handel på nettet.

Ligeså er du utilfreds med, at der kommer flere spisesteder. Mon ikke vi skal skønne på, at der findes personer, som har lyst til at åbne en forretning? Alternativt ville vi have tomme, triste lokaler. Det må da, til enhver tid, være bedre, at mærke og se mennesker hygge sig på diverse cafeer og spisesteder.

At kalde de intelligente, dygtige, humoristiske og skønne Price brødre "flommefede" er dybt fordømmende, nedladende og uintelligent og har absolut intet med emnet at gøre. Håber du lærer at opføre dig ordentligt fremover, uanset hvad du er utilfreds med.

Kommentar:

Jeg vil benytte anledningen til dybt at beklage, at det nedgørende udtryk "flommefede" overhovedet kom igennem redaktionens filter. Det skulle vi aldrig have ladet passere. Vi har fjernet det fra indlægget på nettet, undskylder og beklager over for Brdr. Price og vore læsere.

Lars Schmidt, redaktør

Publiceret 17 July 2019 08:00

SENESTE TV