DEBAT: Hvad er det, som gør Lyngby-Taarbæk så speciel?

Ole Mathiesen, Høtoften 20, Virum

DEBAT Det var et noget trist indlæg i sidste uges DGO, hvor kommunalbestyrelsesmedlem, Henrik Bang, vævede om kommunens elendige økonomiske tilstand. Og så endda fra Enhedslisten!

Det er uforståeligt, at en kommune, som i forvejen anses for at være ”rig”, og som har 500 mio. kroner i kassebeholdning, er i en så elendig forfatning, og nu ovenikøbet skal spare 66 mio kroner hu-hej.

En ting er, at der findes noget, som kaldes et anlægsloft, altså der er åbenbart grænser for, hvad kommunen må gøre for sine borgere, for sine egne penge.

Men et serviceloft! Altså plejehjem, daginstitutioner, skoler osv,skal da have en ordentlig standard, og når så skattegrundlag og kassebeholdning tilmed er ganske solide.

Foruden de helt grotesk mange huller i veje og cykelstier, samt de tusinder af knækkede fortovsfliser, så kan politikerne nemt kaste et blik på f.eks.vejskiltene. Jeg nævner i flæng bare to steder. Åmosebakkens udløbi Hummeltoftevej, og så et sted, hvor jeg vil tro, at selvborgmesteren jævnligt kommer forbi. Krydset Sorgenfrigaardsvej/Lundtoftevej er en skamplet på kommunen, hvad skiltning angår.

Ufatteligt at pæne konservative borgere, som går ind for orden og anstændighed, ikke forstår hvilket signal det offentlige på denne måde sender til ikke mindst unge medborgere!

Publiceret 18 June 2019 15:00