Rasmus Jarlov

Rasmus Jarlov

Debat: Udligning er blevet til udplyndring

Rasmus Jarlov, erhvervsminister (K)

DEBAT Både Venstre og Socialdemokratiet har annonceret, at de ønsker mere udligning mellem kommunerne. Det betyder, at hovedstadskommunerne skal sende endnu flere penge til Jylland oveni de milliardbeløb, som allerede i dag ryger den vej.

Jeg tror ikke, der er nogen af os, som har noget som helst imod en vis udligning.

Alle dele af Danmark skal selvfølgelig have god kommunal service. Men det er gået alt for langt, når nogle af de kommuner, som får penge, ender med at have flere end de kommuner, som betaler.

Og det er et stort problem for Danmarks velstand, at det stort set ikke kan betale sig for hovedstadsområdets kommuner at skabe lokal vækst, fordi øgede skatteindtægter ryger direkte til Jylland.

Hvis du ikke kan forstå, hvorfor kommunens service ikke er bedre i betragtning af hvor meget, du betaler i skat, så send en venlig tanke til udligningen og husk at stemme på partier, som ønsker at holde den på et rimeligt niveau.

Publiceret 04 June 2019 13:02