Debat: Nu kommer regningen for letbanen

Henrik SørensenFolketingskandidat (K)

DEBAT Arbejdet med letbanen i Ring 3 er gået i gang, og nu kommer regningen til alle borgere i Region Hovedstaden i form af nedskæringer i busservicen på de buslinjer, som regionen betaler for.

Allerede fra 2020 skal Region Hovedstaden hvert år betale 40 millioner kr. til Hovedstadens Letbane. I 2025 stiger det til mere 74 millioner kr. når letbanen forventes, at gå i drift.

For at få budgettet til, at passe skal regionen hvert år spare mere end 30 millioner kr. Penge som kun kan findes et sted. Og det er ved at skære på bus- og togdrift i hele regionen.

Besparelserne vil ikke kun ramme busser, som kører på Ring 3 men busdrift i hele regionen. Det kan f.eks. være busser i Dragør eller bussen fra Lyngby til Ballerup, som spares væk for at betale for letbanen.

Regionen skal spare ca. 15% på budgettet for at få råd til letbanen Så store besparelser vil ramme millioner af buspassagerer hvert år. Det er en kendsgerning, som letbanetilhængerne ikke har ville fortælle borgerne noget om. Og man kan godt forstå dem.

Men det er ikke ærligt når man ikke vil fortælle borgerne hvilke konsekvenser letbanen vil få for borgerne i hele regionen. Specielt de borgere som bor bare et par km væk fra letbanen må spørge sig selv hvorfor skal vi have en letbane, der kommer så få borgere til gode.

Den eneste begrundelse for letbanen er at nogen borgmestre på Vestegnen skal have lov til at bygge mere. Det kommer borgerne i hele regionen så til at betale for med busbesparelser og milliardregning i de næste 40 år.

Selvom arbejdet med letbanen er gået i gang vil det bedste beslutning stadig være, at droppe letbanen, og satse på hurtigbusser. Så undgår man at skulle lave millionbesparelser på busdriften i hele Region Hovedstaden.

Publiceret 04 June 2019 13:08

SENESTE TV