DEBAT: Helt uacceptabelt

Karl-Henrik BaumLundtofteparken 50, Kgs. Lyngby

DEBAT Kvik forvaltning - og “del og hersk”.

Til mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 15. maj foreslår forvaltningen, at man fjerner arealreservationen i Landsbyen til forsinkelsesbassiner.

Til gengæld foreslås alle bassiner flyttet til Hestefolden, der omdannes til et voldsomt spildevandsteknisk anlæg,

Det er helt uacceptabelt. Forslaget bør omgående tages af bordet.

Den kvikke forvaltning og ditto politikere har nok fornemmet, at modstanden mod bassinerne i Landsbyen er massiv. Så hvorfor ikke lægge dem alle i Hestefolden. Der er jo nok ikke så mange i Lundtofteparken, der opdager det, før det er for sent.

Men den form for del og hersk politik, skal forvaltning og politikere ikke lykkes med. Der skal ikke etableres spildevandstekniske anlæg hverken i Landsbyen eller i Hestefolden.

Publiceret 22 May 2019 22:00