arkivfoto

arkivfoto

DEBAT: "Jeg mindes ikke på noget tidspunkt at have hørt om klimasikring"

E. Johannessen,Fyrhøjvej 29, Kgs.Lyngby

DEBAT Kan Sigurd Agersnap ikke få lyngbyborgerne til at hoppe på den ene limpind (afstemning om letbanen), kan han jo prøve med en anden, og nu hedder det sig så, at ikke letbanen, men klimaet, er skyld i en ekstraregning til borgerne på 100 mio. kroner (ifølge Radio 24/7). idet der samtidig med letbanen skal klimasikres. Godt vi har klimaet.

Jeg mindes ikke på noget tidspunkt at have hørt om klimasikring og skattekroner dertil i forbindelse med letbanen, og hvem siger, det er nødvendigt, når 100 år gamle næsten tilstoppede kloakrør erstattes med nye.

Så fremover vil det ikke hedde sig, at det er letbanen, der skal have ekstra skattekroner men klimaet. Godt gået Sigured Agersnap, hvad mon bliver det næste, der skal sløre letbane-budget-overskridelserne og grave dybt i skatteborgernes lommer.

Publiceret 22 March 2019 08:00