Det er en forringelse for kunderne, at man ikke længere kan se køreplanerne ved busstoppestederne, mener en læser.

Det er en forringelse for kunderne, at man ikke længere kan se køreplanerne ved busstoppestederne, mener en læser.

Debat: Ingen køreplaner ved busstoppesteder

Bodil KruseNorgesvej 22, Lyngby

DEBAT Indtil for nylig kunne man ved bussernes stoppesteder se på en køreplan, hvornår den næste bus kom.

Det kan man ikke længere. Derfor kan man nu møde frysende og utålmodige mennesker stå ved stoppestedet, der står og skuer forgæves efter en bus.

Så vidt jeg har forstået er det Din Offentlige Transport, der har foretaget denne ændring. Det er meget trist, og det er en forringelse for kunderne.

Man kan godt nok ringe til Din offentlige Transport, men det er svært at komme igennem, og mobilen kan være løbet tør for strøm.

Det er en meget uheldig ændring.

Publiceret 14 February 2019 15:00