Debat: Letbane uden bremse

Mogens FriisLangs Hegnet 39, Kgs. Lyngby

DEBAT Berlingske chefredaktør Mette Østergaard skriver i avisens leder den 26. januar 2019, at den danske journaliststand ikke har været sin opgave voksen, når det gælder dækningen af letbaneprojektet, med en mere omfattende kritisk journalistisk tilgang. Om det også gælder for DGO vil jeg lade det være op til læserne selv at vurderer.

Redaktøren taler om direkte journalistisk medløberi i forhold til en alt for positiv og ensidig politisk dækning af projektet, trods advarsler fra de to kommissioner, produktivitets- og infrastrukturkommissionen. Det er rene ord for pengene. Mette Østergaard pepeger på, at det altafgørende problem ved hovedstadens letbane er, at den hverken er effektiv, rentabel eller fremsynet, som offentlig transport.

Allerede inden letbanebyggeriet er gået i gang taler en række socialdemokratiske borgmester om en ny metro linje til vestegnen, det tyder da på, at de ikke længere selv tror på letbaneprojektets værdi. Advarslerne om en urentabel økonomi for både en metro og letbane skræmmer åbenbart ikke de megalomane vestegns-socialdemokrater.

Jeg synes det er meget vigtigt, at borgerne vedholdende i fremtiden følger udviklingen af projektet, som uden tvivl vil sprænge alle rammer for hvad man ser som en forhånds fiasko, og ikke mindst alle de overdrevne løfter om de positive økonomiske sider af projektet. Er det andet end drømmerier lang fra virkelighedens verden?

Det har fx med metroen vist sig, at der ikke kom det kæmpe erhvervsboom med arbejdspladser og solgte erhvervsbyggegrunde på Vestamager, som ellers forudset af navnlig socialdemokraterne, nu gentager det sig efter alt at dømme en gang til med letbaneprojektet. Flere store erhvervsbygninger med kæmpe arealer har allerede igennem flere år stået tomme til salg i bl.a. Lyngby-Taarbæk kommune og langs hele ring 3. Der er faktuelt ikke et stort behov for erhvervsbyggerier, det kan man konstatere ved selvsyn hos erhvervsmæglerne.

Metroring 1 og 2 har begge et kæmpe milliard overforbrug på anlæg og driften af Metro 1 genererer ikke noget overskud. Det samme vil komme til at ske med letbanen, som må forudses både at sprænge rammerne for anlægsudgifterne og samtidig give et stort årligt driftsunderskud. Argumentet om at det skulle give et kæmpe erhvervsboom med langsigtede arbejdspladser holder altså ikke, det kan vi allerede se nu. Større offentlige anlægsarbejder giver sjældent mere end kortvarige beskæftigelse i byggebranchen, det er svaret fra samfundsøkonomerne.

Det er ikke muligt bare, at tale et erhvervsboom op ved at råbe vækst, som mange politikere forsøger på i begge de politiske blokke. Sådan fungerer verden ikke i en lille åben økonomi som den danske, der er stærkt afhængig af et globalt eksportmarked og hurtigt skiftende konjukturer.

Jeg var den første person, der i 2009 på rådhusets første ”folkemøde”, hvis initiativtager var den daværende nyvalgte borgmester Søren P. Rasmussen, rejste et massivt kritisk spørgsmål om fornuften ved letbanen, og jeg havde på forhånd bedt Infrastrukturkommissionen om en redegørelse ift. letbanen. Den detroniserede og tidligere konservative borgmester Rolf Aagård Andersen var oprindelig en varm fortaler for letbanen, det blev som bekendt ændret ved det næste kommunalvalg, men uden rettidigt fremsyn og derfor alt for sent.

Uanset politik vil verden ændre sig med masser af ny teknologi. Fremtiden vil som altid se meget anderledes ud end i dag, sådan har det altid været, når det sidste afdrag om 40 år er betalt til letbanen – fx med billige førerløse elbiler fra Kina. Mon ikke også, at der til den tid bliver plads til letbanen på Skjoldenæsholm sporvejsmuseet til glæde for vores børn og børnebørn, som har betalt dyrt for en museumsgenstand i rækken af alle de andre sporvogne.

Publiceret 12 February 2019 06:00

SENESTE TV