Debat: Letbanen - historier på skinner

Etnolog, museumsinspektør Lene Skodborg og historiker Dorete Dandanell, SF, 1.supp. til kommunalbestyrelsen

DEBAT Det er planen, at letbanen fra DTU i nord til Ishøj i syd skal åbne i 2025. Men det er nu, at vi skal i gang med at fortælle, at letbanen, foruden lettere transport, også giver nye muligheder for at udvikle et mere sammenhængende, demokratisk og velfungerende hovedstadsområde.

Letbanens anlæggelse er et stykke levende kulturarv – en samtidshistorie om ny byudvikling. Letbanen bryder Fingerplanens princip med København som centrum og åbner nye sammenhænge ved at forene den sydvestlige del af Storkøbenhavn med de nordvestlige og nordlige dele. Borgere i Københavns omegnskommuner vil lettere kunne krydse på tværs af sociale og kulturelle forskelle. Letbanen er både et vækst- og infrastrukturprojekt og et integrations- og mobilitetsprojekt.

Med en kulturhistorisk vinkel på letbanen kan vi rejse gennem en perlerække af autentiske kulturmiljøer langs letbanens rute:

Rekreative områder som Dyrehaven eller Vestskoven og stisystemer med egen infrastruktur i bl.a. Vallensbæk, industrikvarterer i Gladsaxe/Mørkhøj, Brøndby eller Hersted Industripark, bymidter som Lyngby Storcenter og Ishøj Bycenter, Herlev bymidte som gammel landsby og dens omdannelse til stationsby og forstad, almene boliger fra forskellige ti-år som Bredalsparken i Hvidovre og Albertslund Syd, forstadsbyer, der opstod, da jernbanen København- Roskilde fik station i bl.a. Glostrup, offentlige institutioner som Glostrup Hospital eller rådhuse bygget af kendte arkitekter eller moderne industri, der fredes som Irma kaffetårnet i Rødovre og industriminder som Coop.

Kulturmiljøer, der alle fortæller om de rammer og vilkår, der er med til at skabe identitet og demokrati. Når vi kender historien om de steder, vi som letbanepassager kommer til at køre forbi, vil letbanen blive fælleseje for borgere og turister samt uddannelsesinstitutioner og erhverv.

Vi er i dialog med lokalarkiverne og kulturforvaltningerne i alle de 11 letbanekommuner for at få dem til at prioritere Letbanens anlæggelse som en unik chance for at brande kommunen. Vi har opfordret alle 11 kommuner, også Lyngby-Taarbæk, til at udvælge steder, der er unikke for den enkelte kommune og til at inddrage borgerne i formidling af stederne.

Det vil styrke den lokale identitet og tilhørsforhold. De unge er særlig vigtige, for de bliver den første generation, der vil opleve et helt liv med letbanen og skabe de nye aktivitetsmønstre og identitet i letbanekommunerne.

Det behøver ikke være så omfattende eller dyrt – det kan f. eks ske ved at skoleklasser får til opgave at lave en plankeværksudstilling i forbindelse med en byfest.

I 2025 forventes det, at der mangler knap 7000 naturfagskandidater. Med ny mobilitet på tværs af den gamle Fingerplan vil de unge bl.a. kunne tage direkte med letbanen til DTU for at blive uddannet. Det skaber sammenhæng.

Publiceret 16 January 2019 18:00

SENESTE TV