Debat: Nye Borgerlige har ikke noget imod udenlandsk arbejdskraft – men….

Claus Bøgh Svenningsen,formand Nye Borgerlige Lyngby-Taarbæk

Flere partier debatterer udenlandsk arbejdskraft, i vores lokale avis, men hvor står Nye Borgerlige i det spørgsmål – det er der måske flere der undrer.

Der er stor forskel på hvilke udlændinge, der klare sig godt i Danmark. Vi vil derfor stoppe indvandringen fra lande der bygger på islamisk kultur, så længe de overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, men er åben over for at give arbejdstilladelser til udlændinge der ønsker at bidrage positivt.

Kan virksomhederne ikke finde danskere til deres ledige stillinger, så skal efterspurgt udenlandsk arbejdskraft være velkommen. Vi synes, at det er åndssvagt at sætte forhindringer op for mennesker, der kommer for at bidrage positivt og yde en indsats. Til gengæld vil vi meget gerne sætte større forhindringer op for dem, der ikke bidrager positivt til det danske samfund.

Her viser alt empiri, at det særligt er mennesker fra lande som bygger på islamisk kultur, som ikke formår at tilpasse sig Danmark og det danske værdifællesskab. De formår i langt ringere grad at begå sig i samfundet. Statistik viser desværre at de generelt er langt mere kriminelle og har en meget lavere beskæftigelsesgrad end den øvrige del af befolkningen.

Vi opfordrer til, at man skal anlægge en mere pragmatisk vinkel, når det gælder muligheden for at skaffe efterspurgt arbejdskraft til Danmark.

Vi mener, at man skal basere det på viden og erfaring og vurdere fra land til land. Når man f.eks. ser på vietnamesere og thailændere, så er det folk, der er mindre kriminelle, og som bidrager positivt til vores samfund. Men når man generelt ser på indvandrere fra lande som bygger på islamisk kultur, er det modsat. Det bliver vi som samfund nød til at forholde os til.

Publiceret 10 January 2019 08:00

SENESTE TV