Debat: Mere beton og mursten?

Mogens Friis, Langs Hegnet 39, 2800 Kgs. Lyngby

Hvilke andre visioner eller opgaver, der ligger til højrebenet for de lokale politikere i fremtiden, er svært at få øje på ud over endnu mere planløst byggeri af beton og mursten, hvor man glemmer at se på de grønne helheder i byplanlægningen.

Det er som om, at man nærmest er besat af kun denne ene opgave, men det er klart, at det ikke er muligt at fortsætte med denne mangel på vision i al evighed – eller er det?

En af kommunens største byggeparodier er erhvervsbyggeriet ved traceet, hvor der i højhusene lige overfor bl.a. bor indvandrere og flygtninge fra 3. verdenslande med direkte udsigt til et byggeri af en Ferrari- og Maserati-forhandler. Hvad må de ikke tænke om os? Kunderne til den slags biler bor næppe i højhusene.

Det er noget, socialdemokrater, SF’ere og andre såkaldt venstreorienterede plus de radikale har stemt for – partier, som normalt råber højt om social retfærdighed, ansvarlighed og bæredygtighed. Det er svært at få øje på i den aktuelle sag.

Venstre og Radikale omtalte i 2009 i en fælles valgvideo Dyrehavegårds jorder med hestefolde, grønne områder med hegn og skov, som en ”unyttig pløjemark”, hvor man mente, det var bedre med et superligastadion. I dag er området alligevel ved at blive udbygget for helt at forsvinde en gang i fremtiden.

Det er en faktuel kendsgerning, at der er ved at være større grønne arealer imellem bebyggelserne på vestegnen, end der er i Lyngby-Taarbæk kommune, hvis man ser bort fra Dyrehaven, som kun de færreste bruger dagligt, og den tæller ikke med i regnskabet over åbne bymiljøer i parcelhusområderne og boligblokkene.

På mange måder er især Virum-området en ramt ”parcelhusørken” af monotont byggeri og en uendelig labyrint af veje med mangel på grønne lommer og oaser, som man ikke rettidigt har tænkt på, da man massivt udbyggede området.

Meget byggeri i kommunen bærer præg af tilfældigheder og mangel på politiske ambitioner om at gøre kommunen til et ”langtidsholdbart” grønt område for alle i fremtiden.

Den alvorligste kritik retter jeg imod byrådet, der i ”Stalinistisk” egenrådighed tromler sig igennem over for borgerne i den ene byplan og høring efter den anden i projekter med alt for høje bebyggelsesgrader i forhold til omgivelserne.

Det er ikke demokratisk holdbart for borgerne i de forskellige boligområder, der ofte både er klogere og mere vidende, end de 21 medlemmer af byrådet anser dem for. Byrådet viser mangel på politiske visioner, der kun kører i et og samme spor med endnu mere byfortætning, men med hvilket formål for borgerne?

De seneste års debatter i DGO om byplanudviklingen viser et stort engagement hos borgerne, der ønsker at gå en anden vej end veltilrettelagte byplanshøringer med løsninger, der er givet på forhånd. Der er vel at mærke brug for politisk beslutningstagende bydelsråd i fremtiden, så helt almindelige borgere kan blive demokratisk hørt – det skylder vi hinanden.

Publiceret 08 January 2019 08:00