Debat: Udvikling og afvikling på Firskovvej

Bente-Ingrid BruunJægersborgvej 3

DEBAT Det sidste byområde i Lyngby skal udvikles omkring Firskovvej, der forlænges ud til Jægersborgvej, hvorved trafikken øges.

Samtidig afvikles det tidligere velfungerende byområde omkring A&M grunden på Lyngby Hovedgade. KPC byggeriet er godt i gang, og politikerne har besluttet, at den sydlige ende af vejen Frem, hvor der i dag er 4 P-pladser til forretninger i Jægergården, en vendeplads samt en del vejkantparkeringspladser til beboere med parkeringslicenser, skal erstattes af en til - og frakørselsrampe til en privat P-kælder. Vejomlægningen skal betales af køber og sælger af A&M grunden.

I fordums tid var vejen åben, og da kunne alle køre på den, men nu skal Vejen Frem åbnes op mod Lyngby Hovedgade i form af en til - og frakørselsrampe, dvs. det er ikke en vej, for der ikke er plads til at der kan køres og kantparkeres på vejen ved siden af denne rampe.

Hvorfor skal rampen placeres ganske tæt på Jægergården?

Beboerne har længe forsøgt at råbe politikerne op om, at der skal findes en løsning på forudsigelige massive parkeringsproblemer i dette byområde, hvor kunder kan parkere 1 time.

Hvorfor skal et velfungerende boligområde afvikles, og hvorfor skal mangeårige skatteborgere behandles så ilde?

Mange ved stadig ikke, hvor de kan parkere, når Fremvejen omlægges.

Publiceret 06 December 2018 19:00

SENESTE TV