Debat: Jo mere får man lyst til at skrige

Agnes JørgensenLyngbygårdsvej 5, Lyngby

DEBAT De to gennemgående historier om fænomenet 'letbane' er dd.: "Letbanen fejler på mange punkter" - og:"Letbanen bygger på bredt samarbejde". Begge dele kan vist ikke være rigtig, med mindre man ligefrem MENER noget med 'bredt samarbejde' - altså lytter til de fejler der så rigtigt hentydes til i det første udsagn..

Jo mere man opdager om hvad installationen kommer til at betyde for Lyngby, jo mere får man lyst til at skrige. Og HVOR bredt skal det samarbejde egentlig være? Jeg mener ikke det behøver inkludere Århus - letbanen skal vel kun fremføres til Ishøj? Men det er det sædvanlige modus - som da landet pludselig blev fyldt op med rundkørsler. Jeg kan ikke huske hvor mange lande der blev besøgt, for at se på rundkørsler. Australien og Canada + et par stykker?

Så vidt jeg husker, så får Lyngby 4 -5 stoppesteder for letbanen. Det vil sige DTU, +1 jeg ikke kender navnet på, Storcenteret, Lyngby st., Budinge st.. Det siges, vi skal vænne os til at benytte kollektiv trafik. Det kunne muligvis gå, hvis vi havde offentlig trafik (busser) til de få opsamlingssteder. Men de nedlægges så vidt jeg ved. De vil jo heller ikke kunne komme rundt for bar letbanespor... Det virker, som om man skærer Lyngby city i stumper og stykker, bare fordi DTU ligger her. Jeg kan faktisk godt lide DTU, men lige nu ville jeg ønske det lå i Ishøj! Eller i Århus.

Publiceret 30 November 2018 14:00

SENESTE TV