Debat: De lokale politistationer skal genetableres

Claus Bøgh Svenningsen, Folketingskandidat Nye Borgerlige

DEBAT Til folketingsvalget har vælgerne muligheden for at bytte de siddende politikere ud - Stemmer du som du plejer og får du mere af det samme!

Indbrud fra uge 43 i døgnrapporten hos Nordsjællands Politi:

"VIRUM Kollelevbakken. Indstigning sket via aflistning af vindue ind til stue. Stjålne genstande: smykker, bærbar computer og en skoletaske. Sket fra 23/10/2018 13:00 Til 23/10/2018 21:25

LYNGBY Mølleåparken. Der er stjålet smykker og kontanter. Sket den 24/10/2018 19:43.

VIRUM Pergolavej. Anmelder oplyste, at han blev vækket af et stort brag, hvorfor han kiggede ud og bemærkede en mand, der forsøgte at komme ind ad et kældervindue til nabohuset. Manden løb fra stedet. Var iført mørkt tøj og kondisko. Sket den 28/10/2018 04:15

VIRUM Højdevej. Indstigning via vindue på 1. salen ved brug af en stige. færden på 1 salen. Diverse smykker stjålet. Sket fra 27/10/2018 17:15 Til 28/10/2018 10:45

VIRUM Malmmosevej. Opbrudt vindue i værelse med ukendt redskab. Koster: Intet overblik. Sket fra den 27/10/2018 18:45 Til 28/10/2018 03:20

LYNGBY Lundtoftevej, 2800 Kongens Lyngby. Sket den 28/10/2018 04:08

LYNGBY Sofievej. Rude i kælderdør var aflistet. Intet endeligt overblik over koster. Sket fra den 25/10/2018 14:00 Til 28/10/2018 10:00

VIRUM Furesøvej. Indstigning via aflistet rude i dør. Umiddelbart intet stjålet. Sket fra den 27/10/2018 16:00 Til 28/10/2018 10:00"

Politireformen var en kæmpe fejl, som har betydet en centralisering af politiet og nedlæggelse af lokale politistationer. I dag bruger vores dygtige politimænd- og kvinder mere tid bag skrivebordet end i patruljevognen. Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Det er en udvikling, der skal vendes. Politiet skal afbureaukratiseres, og de lokale politistationer skal genetableres. Hvad venter politikerne dog på.

Der er behov for hurtigere domfældelser, strengere straffe. Danske kriminelle skal bag lås og slå og kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent ved første dom og afsone i et lejet fængsel i udlandet. Det er vores politikere i Folketinget, der har svigtet danskerne.

Danmark har brug for Nye Borgerlige.

Publiceret 10 November 2018 15:00

SENESTE TV