Debat: Syv lysregulerede kryds på 1100 meter

Af
Jørgen Winther,

Trongårdsparken 43,

Kgs. Lyngby

Debat Så er der etableret endnu et lysreguleret kryds på Klampenborgvej. Det betyder, at der er syv lyssignaler på de 1100 meter der går fra Hvidegårdsparken/Trongårdsparken til nedkørslen til Storcentret.

Og havde det nu været synkroniserede lyssignaler, der gav en grøn bølge, kunne man jo nok have levet med det. Men nej, kører man med de tilladte 60 km/t, skal man det meste af dagen standse for mindst fem ud af de syv signaler. Undlader man at overholde hastighedsgrænsen, kan man med en kraftig acceleration og en hastighed på cirka 70 km/t lige nå fra det ene lyssignal til det andet og over for grønt. Det er ikke særlig miljøvenligt eller sikkert.

Og så bliver det spændende at se, hvordan trafikken vil arte sig, når ferietrafikken bliver til almindelig hverdagstrafik. I går onsdag var der store problemer i det nordlige kryds ved motorvejen, hvor trafikken mod Klampenborg fra motorvejen og fra Lyngby gik i hårknude fordi krydset ved Hvidegårdsparken/Trongårdsparken ikke er synkroniseret. Og det på en flad onsdag midt i ferieperioden.

Jeg håber, kommunen får kigget på denne synkronisering inden skoleferien er slut – og det gælder for samtlige signaler!

Publiceret 17 July 2018 16:00

SENESTE TV