Debat:

Derfor har vi brug for letbanen

Ole Henrik Møller, bestyrelsesmedlem Radikale Lyngby-Taarbæk

Mange af de kritiske læserbreve om letbanen i Det grønne Område forbigår, at den både har til formål at dæmpe væksten i biltrafikken, give et godt tilbud om kollektiv trafik til folk uden bil samt sænke energiforbruget og forureningen.

Vejdirektoratet forventer, at biltrafikken på Ringmotorvejen vil stige 1-1.5 pct. per år, så hvis man skal undgå, at trafikken sander helt til, så må man tilbyde de mange pendlere et godt alternativ, så vi får nogle af bilisterne til at køre kollektivt - og det kræver en høj komfort.

Letbanen og den billigere Bus Rapid Transit (BRT), har en række fællestræk såsom eget tracé, ingen forsinkende manuel billettering ombord, prioriteret grønt lys i kryds og lav indstigning.

Men der er også store forskelle på letbane og BRT. Passagerkapaciteten er langt højere for letbanen - og komforten er også bedre. Ifølge Movia kan en BRT-løsning transportere 2500 og en letbane 7000 passagerer i timen hver vej. En BRT-løsning vil muligvis give tilstrækkelig passagerkapacitet i begyndelsen, men på sigt vil den være utilstrækkelig med den vækst, der forventes i pendling til virksomheder langs Ring 3. Umiddelbart kan det jo løses med flere BRT-busser, men det kræver så mange BRT-busser på tværs af indfaldsveje såsom Frederikssundsvej, at biltrafikken ind og ud af København bliver kraftigt generet, hvis BRT-busserne skal have prioriteret grønt lys i kryds.

Der kører letbaner i ca. 200 byer i Europa, og i Europa mangler kun Island og Albanien letbaner - selv i Afrika er Ethiopiens hovedstad Addis Ababa med på vognen. Selv har jeg gode erfaringer med at pendle med letbane til arbejde som konsulent i Silicon Valley i Californien for 20 år siden. Her var der masser af mennesker med letbanen, mens bilerne sneglede sig af sted ved siden af.

Publiceret 08 June 2018 14:00

SENESTE TV