Debat:

Vores folkeskoler er en succeshistorie

Charlotte Shafer, Martin Vendel Nielsen, Magnus Von Dreiager, Alle M-KB (K)

Igennem flere år har vi haft nogle af Danmarks absolut bedste folkeskoler, når man måler på afgangskaraktererne efter 9. klasse. Generelt er der overordnet stor tilfredshed med vores folkeskoler. Derfor glæder det os også ekstra meget, når vi kan læse de nyeste tal fra Undervisningsministeriet. Tallene viser, at 87 procent af børnene i Lyngby-Taarbæk går i vores folkeskoler.

Sammenligner vi med vores nabokommuner, så er det også det højeste med Gentofte på 74 procent, Rudersdal på 86 procent og Gladsaxe på 78 procent. Det er fantastisk at se den store opbakning til vores folkeskoler, og den er også med god grund, for de gør det rigtig godt.

Den succes er dog ikke naturgiven, og derfor vil vi også kæmpe for, at tilfredsheden forbliver i top. Ved sidste års budget vedtog man blandt andet en opgradering af faglokalerne på Fuglsanggårdsskolen og Virum Skole, ligesom der blev sat penge af til en renovering af toiletfaciliteterne. Lindegårdsskolen har den seneste tid også gennemgået en større renovering, ligesom Lundtofte Skole står på spring for en gennemgribende renovering.

Det har været nødvendigt, da vores skoler ikke har fulgt helt med tiden, og vi er stadigvæk ikke i mål. Derfor vil vi den kommende tid se på at få forbedret forholdene på vores skoler. Vi skal finde en langtidsholdbar løsning på kapacitetsudfordringer på Engelsborgskolen, og vi skal have sat hele specialområdet under lup for, at vi kan gøre det bedre på det område.

Publiceret 07 June 2018 19:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV

Hurra næsten weekend

Jeg har sprogeksamen her på fredag, så det fejrer jeg nok her I weekenden. Hvis det er godt vejr, så holder vi nok en barbercue.

Jeg har taget sprog timer her i Sprogcenteret Hellerup og er næsten færdig. Jeg skal nok også bruge noget tid på at arbejde her i weekenden. Min mand har et selvstændigt rengøringsfirma, som vi styrer hjemmefra.

Jeg skal være med til at fejre en 18-års fødselsdag hos en af mine venners venner, som går i min klasse. Det foregår inde i byen, så det bliver en fed tur - håber jeg. Jeg skal også fejre min brors fødselsdag så min weekend er propfyldt med fødselsdage.

Jeg skal til 18- års fødselsdag i Hvidovre. Jeg skal også arbejde lidt for min far i hans firma. Det er et tømrerfirma. Jeg laver alt fra at fikse hans regninger og fakturaer til at hjælpe med det fysiske arbejde. Men det er ikke noget stort, da jeg ikke er uddannet tømrer så jeg hjælper bare.

I weekenden skal jeg i sommerhus med nogle venner. Det er lidt blandet tidligere klassekammerater og venner man har mødt rundt omkring. Søndag skal jeg bare slappe lidt af derhjemme.