Debat:

Nyd nu livet, sure mennesker!

Lise Landbo, Askevænget 39, Virum

Hvor er det dog synd for alle de sure mennesker, der hver gang skriver læserbreve i Det grønne Område.

Det er sommer, og fuglene synger, lyse nætter med flagermus, og vi bor i det mest priviligerede område, man kan ønske sig.

Mølleåen løber midt gennem Lyngby, og vores stadsgartner og hans/hendes dygtige folk planter så smukt og smagfuldt, ja, gå en tur i Virum, hvor overfladevandet er blevet til den fineste sø, hvor frøerne kvækker ved aftenstide.

Tak til gartnerfolket og til dem, der vedligeholder gader og natur, og tak til politikerne og embedsværket også, fordi de orker at læse alt det sure.

Nyd livet!

Publiceret 05 June 2018 08:00

SENESTE TV