Debat:

Bare en pæn ung kvinde på VUCs plakat?

Kenneth Kristensen Berth, MF og Eu-ordfører (DF)

VUC Lyngby ser ikke noget problem i, at man har valgt en hijabklædt konvertit som model i gymnasiets nye kampagne for at få flere kursister:

”Det er et meget smukt billede af en pæn unge kvinde,” fortæller rektor Anne Sørensen til Det Grønne Område.

Anne Sørensen kan vist takke sin gud og skaber for, at hun selv er af hunkøn, ellers havde hun sikkert fået et ”me-too-”tag lige i nakken. Men den unge kvinde er ikke bare pæn. Hun er også enten naiv eller farlig. For når hun i forhold til sit Hizb ut-Tahrir-opslag skriver, at hun deler ”alle begivenheder, der giver mening for muslimer”, så siger hun jo også derved, at Hizb ut-Tahrir har et meningsfyldt budskab til muslimer – altså oprettelsen af et globalt kalifat, opfordringer til drab af danske soldater og mord på jøder.

Tænk, jeg synes overhovedet ikke, det er meningsfyldt. Tværtimod. Og det er uhyggeligt, at man kan have en divergerende holdning hertil. Jeg gad nok vide om Anne Sørensen havde fastholdt en annoncekampagne med en elev, der ”bare lige” var kommet til at dele et opslag fra Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse. Mon svaret ikke er nej?

Hizb ut-Tahrir er en islamistisk, fascistoid bevægelse og den bagatellisering som Anne Sørensens bemærkning om, at vi ”ikke anbefaler at have kontakt til Hizb ut-Tahrir” er udtryk for, er oprørende fra et menneske, der burde besidde en vis indsigt og et vist samfundsengagement.

Jeg vil endnu engang opfordre VUC Lyngby til at trække deres plakatkampagne.

Publiceret 26 May 2018 10:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV

Hurra næsten weekend

Jeg har sprogeksamen her på fredag, så det fejrer jeg nok her I weekenden. Hvis det er godt vejr, så holder vi nok en barbercue.

Jeg har taget sprog timer her i Sprogcenteret Hellerup og er næsten færdig. Jeg skal nok også bruge noget tid på at arbejde her i weekenden. Min mand har et selvstændigt rengøringsfirma, som vi styrer hjemmefra.

Jeg skal være med til at fejre en 18-års fødselsdag hos en af mine venners venner, som går i min klasse. Det foregår inde i byen, så det bliver en fed tur - håber jeg. Jeg skal også fejre min brors fødselsdag så min weekend er propfyldt med fødselsdage.

Jeg skal til 18- års fødselsdag i Hvidovre. Jeg skal også arbejde lidt for min far i hans firma. Det er et tømrerfirma. Jeg laver alt fra at fikse hans regninger og fakturaer til at hjælpe med det fysiske arbejde. Men det er ikke noget stort, da jeg ikke er uddannet tømrer så jeg hjælper bare.

I weekenden skal jeg i sommerhus med nogle venner. Det er lidt blandet tidligere klassekammerater og venner man har mødt rundt omkring. Søndag skal jeg bare slappe lidt af derhjemme.