Debat:

Vi står som letbanefortalere med glæde på mål for letbanen

Sigurd Agersnap (SF), Simon Pihl Sørensen (S), Søren P. Rasmussen (V), Gitte Kjær-Westermann (R) og Henrik Bang (EL)

I sidste uge kunne man her i avisen læse, at chefredaktør Lars Schmidt i sin ugentlige blog anklagede de 'letbane-positive' partier for at være gået i flyverskjul.

Det er en besynderlig anklage i betragtning af, hvor mange indlæg vi har skrevet om det emne, og hvor meget letbanen har fyldt her i avisen, både hos modstandere og fortalere. For slet ikke at tale om, hvor meget netop den sag fyldte i valgkampen, ofte på bekostning af andre store sager i kommunen.

Tjekker man efter, vil man da også finde, at lokalpolitikere fra SF, Venstre, Enhedslisten, Socialdemokratiet og Radikale Venstre inden for det sidste år har udtalt sig om letbanen i intet mindre end 50 artikler og læserbreve.

Med andre ord lige i underkanten af et indlæg om ugen - og det bare her i avisen. Derudover har vi udtalt os til Danmarks Radio, BT, Berlingske, Weekendavisen, Børsen, Politiken og TV2 Lorry for bare at nævne nogle af de andre medier, som også har interesseret sig for både Lyngby-Taarbæks letbanemodstandere og -fortaleres synspunkter.

Vi står med glæde på mål for letbanen og argumenterer for, hvorfor vi mener, at letbanen er en god idé. Det har vi gjort alle dage, og det gør vi fortsat, men måske var det også på tide at komme videre.

Som Lars Schmidt så rigtigt skrev den 30. januar i år: ”Nu skal der samarbejdes.”

Vi kan ikke fortsætte med at traske rund i diskussionen for eller imod en letbane. Letbanen er vedtaget i samtlige 11 kommuner, i Region Hovedstaden og i staten, og derfor samarbejder kommunalbestyrelsen nu om at indrette letbanen til mest mulig gavn for alle borgere i Lyngby-Taarbæk.

Der er brug for en samlet kommunalbestyrelse, som ser fremad og tager borgernes interesser og bekymringer seriøst i arbejdet med letbanen.

Enhver sag om letbanen skal ikke fortsætte med blot at være et sort-hvidt spørgsmål om for eller imod.

De udfordringer, der vil opstå i anlægsperioden, er et fælles ansvar, og kommunalbestyrelsen har allerede vist, at vi kan stå sammen om at løse opgaven, for eksempel senest i beslutningen om rilleskinnespor.

En samarbejdende kommunalbestyrelse er muligvis ikke nær så interessant at skrive om som en kommunalbestyrelse i åben krig. Men i sidste ende tror vi, at samarbejdet er bedre for kommunens borgere. Man kan vælge at grave grøfter, eller fylde de grøfter der har været. I den nye kommunalbestyrelse vælger vi det sidste.

Publiceret 14 May 2018 12:00

SENESTE TV