Debat:

Lyngby-Taarbæk arbejder for iværksætteri blandt unge

Ivar Lykke Ørnby, uddannelsesdirektør Knord

Julius Søndergård Schiller (JSS) opfordrer i DGO kommunen til gøre mere for at fremme iværksætterkulturen og mener, at man eksempelvis skal have gratis adgang til sparring med professionel rådgivere og mulighed for at deltage i kurser om for eksempel jura og markedsføring.

JSS er således ikke klar over, at Lyngby-Taarbæk Kommune som noget nyt faktisk tilbyder iværksætterservice og vejledning fra dels House of Link og dels Hovedstadens Iværksætter Program, HIP. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.

Man kan tilføje, at hvis JSS havde valgt handelsgymnasiet, havde han faktisk fået en del af den faglighed med sig i ungdomsuddannelsen. Både på Knords erhvervsuddannelser og på handelsgymnasiet er innovation og iværksætteri en del af fagligheden. Faktisk har alle hhx-elever et forløb, der hedder ”opstart af egen virksomhed”. Lyngby Gymnasium har innovation som særlig profil og arbejder med dette i mange fag.

Endelig har Lyngby Tårbæk Vidensby et særligt netværk, der arbejder for innovation og entreprenørskab. Netværket har især fokus på at fremme lysten til at arbejde med innovation og iværksætteri i uddannelserne i Lyngby Tårbæk hele vejen fra grundskole til universitet. Netværket har i mange år arrangeret camps med fokus på dette. Men JSS har ret i, at der godt kunne være bedre rammer for unge iværksættere som for eksempel inkubatormiljøer, fablabs eller makerspaces. Det har netværket faktisk forsøgt at få etableret i biblioteket som et åbent tilbud til byens unge iværksætter, men foreløbig uden held.

Publiceret 05 May 2018 16:00

SENESTE TV